Nyheder i opdateringerne til macOS 27 Golden Gate

macOS 27-opdateringer forbedrer stabiliteten, ydeevnen eller kompatibiliteten for din Mac og anbefales til alle macOS 27-brugere.

macOS 27

Oplev den nye Siri AI

Vi præsenterer Siri AI, en helt ny version af Siri, der er drevet af Apple Intelligence og mere personlig, mere effektiv og mere samtalebaseret. Den er integreret i Spotlight, så du kan søge efter svar om næsten hvad som helst lige der, hvor du allerede søger efter ting på tværs af dit system. Den kan bruge personlig kontekst til at finde ting på tværs af dine beskeder, e-mails, fotos og meget mere. Og den kan få tingene gjort på tværs af dine apps – du skal bare spørge. Gå tilbage til og genoptag tidligere samtaler i den nye dedikerede Siri-app, der er synkroniseret med iCloud på tværs af dine Apple-enheder. Siri AI udrulles til brugere, og du kan komme i gang ved at slå det til i Indstillinger.

Foretag handlinger ud fra, hvad der vises på skærmen

Med Visuel intelligens kan du vælge et vindue på skærmen, og Siri kan besvare spørgsmål eller udføre handlinger ud fra det, der er på skærmen, f.eks. tilføje begivenheder til din kalender. Du kan få adgang til Visuel intelligens med en dedikeret tastaturgenvej – Kommando-Skift-Mellemrumstasten.

Nye, kraftfulde muligheder for billedredigering

Brug intelligente fotoredigeringsværktøjer til at justere synsvinklen på et billede, efter at det er taget med Justering af rumlig synsvinkel, eller udvid dit billede med værktøjet Udvid. Og med forbedringer af Visk ud kan du fjerne forstyrrelser med bedre kvalitet og mere realistisk udfyldning – selv når scenen er kompleks.

Nye værktøjer til at søge i Safari

Dine faner grupperes automatisk i emner, så det er nemmere at finde relaterede sider. Ved hjælp af Underret mig kan Safari holde øje med ændringer på sider, f.eks. når priser falder, eller når produkter kommer på lager igen, og give dig besked, når det er tid til at handle. Med Beskriv en udvidelse kan du bruge naturligt sprog til at oprette specielle udvidelser, f.eks. tilføje en knap til at gemme dine foretrukne opskrifter.

Opret nemt genveje ved hjælp af naturligt sprog

Med Beskriv en genvej kan du automatisere daglige opgaver med en enkel beskrivelse – alle de nødvendige trin samles for dig. Du kan f.eks. beskrive en genvej, der automatisk sender en sms til din partner, når du er på vej hjem fra arbejde, med et forventet ankomsttidspunkt baseret på trafikken.

Endnu mere raffineret design

Opdateringer til Liquid Glass forbedrer læsbarheden, og med et nyt mærke kan du tilpasse, hvordan det ser ud, fra helt gennemsigtigt til helt tonet. En række ensartede værktøjslinjer, indholdslinjer fra kant til kant og mere detaljerede appsymboler giver et endnu mere raffineret design.

Nye sikkerhedsfunktioner til børn

Kraftfulde nye funktioner til børnesikring gør det lettere for forældre at administrere, hvilket indhold deres børn kan se, hvem de kan kommunikere med, og hvornår de har adgang til apps. Bed om at gennemse kræver, at børn anmoder om tilladelse, før de besøger et nyt websted i Safari. Sikker kommunikation udvider beskyttelsen for at gøre samtaler mere sikre. Med Tidsgrænser får forældre større fleksibilitet til at styre den tid, børn bruger i apps på tværs af kategorier, og funktionen tilbyder vejledning baseret på ekspertforskning, der er tilpasset barnets alder. Tidsplaner hjælper med at administrere, hvilke apps børn har adgang til på forskellige tidspunkter af dagen og i løbet af ugen.

En mere responsiv og behagelig oplevelse

En lang række forbedringer gør din Mac endnu hurtigere, mere pålidelig og nemmere at bruge. Bedre søgning i Spotlight og Mail hjælper dig med at finde det, du leder efter, på en nemmere måde. AirDrop-overførsler og gennemsyn af arkiver på netværket sker hurtigere. Og mange flere forbedringer gør din hverdag endnu mere fornøjelig.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer på support.apple.com/100100.

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan få flere oplysninger på apple.com/macos/feature-availability.

Der kan gælde brugsgrænser for nogle Apple Intelligence-funktioner, herunder, men ikke begrænset til, Siri AI, intelligente fotoredigeringsværktøjer, Image Playground og AFM 3 Cloud-modeller i Genveje. Du kan få mere at vide ved at gå til apple.com/dk/apple-intelligence.

Softwareopdateringer som disse tilføjer nye funktioner og forbedringer, der kan påvirke ydeevnen eller batteritiden. Du kan få flere oplysninger på support.apple.com/125039.

Udgivelsesdato: