Lydkort til MacBook Neo
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Fjern følgende dele, før du begynder:
Højttalere (kun venstre højttaler)
Værktøj
Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)
Nylonværktøj (sort pind)
Torx Plus 5IP 50 mm-bit
Se en komplet liste over værktøj, der kræves til alle reparationer.
Fjernelse
Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til fjernelse, skal du fortsætte til genmontering.
Brug den sorte pind til at løfte enden af lydkortets flexkabel af stikket.

Fjern battericoveret.

Bemærk, at lydkortets flexkabel er klæbet fast til toppen af batteriholderen.

Hiv forsigtigt op i lydkortets flexkabel for at løsne klæbemidlet, og løft flexkablet af batteriholderen.

Hvis du monterer et nyt lydkort, skal du bruge den sorte pind til at fjerne klæbemidlet fra toppen af batteriholderen, hvor det vises. Hvis du genmonterer det eksisterende lydkort, skal du fortsætte til trin 6.

Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 5IP-bitten til at fjerne de to 5IP-skruer (923-14180) fra lydkortet.

Fjern lydkortet fra topkabinettet.

Genmontering
Anbring lydkortet i topkabinettet som vist.
Brug den justerbare momentnøgle (10-34 Ncm) og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (923-14180) delvist i lydkortet.


Lad 5IP-bitten sidde i den justerbare momentnøgle. Indstil momentværdien til 11,5 Ncm.
Skub forsigtigt lydkortet mod siden af topkabinettet som vist, mens du holder det fladt på overfladen af topkabinettet. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer helt i lydkortet.

Sørg for, at lydkortet ligger fladt på topkabinettet. Hvis den stikker ud fra topkabinettet, skal du bruge den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at løsne de to 5IP-skruer. Gentag derefter trin 4.
Tryk enden af lydkortets flexkabel fast til stikket.

Hvis du monterer et nyt lydkort, skal du trække den selvklæbende foring af flexkablet. Hvis du genmonterer det eksisterende lydkort, skal du fortsætte til trin 8.
Brug den flade ende af den sorte pind til at føre lydkortets flexkabel mellem kanten af batteriholderen og batteriskummet som vist.

Brug den sorte pind til at trykke på lydkortets flexkabel som vist for at klæbe det til batteriholderens øverste kant.

Placer battericoveret på batteriet ved at fastgøre de magnetiske klips til de svampeformede sætskruer.
Genmonter følgende dele for at fuldføre genmonteringen:
Højttalere (kun venstre højttaler)