Sæt en Mac i diagnosticeringstilstand

  1. Hvis du bruger en kablet Ethernet-forbindelse til at slutte Mac-computeren, du tester, til internettet, skal du slutte Ethernet-kablet til Mac-computeren, før du tænder den. Hvis du bruger Wi-Fi, opretter du forbindelse senere på trin 5, når computeren starter i diagnosticeringstilstand.

  2. Tryk på afbryderknappen på Mac-computeren, du tester, og hold den nede for at tænde computeren. På bærbare computere med Touch ID skal du trykke på og holde Touch ID-knappen nede.

  3. Mens du fortsætter med at holde afbryderknappen eller Touch ID-knappen nede, tænder Mac-computeren og indlæser startindstillingerne. Når du ser Indlæser startindstillinger..., skal du slippe afbryderknappen eller Touch ID-knappen.

  4. Når skærmen med startindstillinger vises, skal du holde Kommando- (⌘) og D-tasterne nede på Mac-computerens tastatur for at gå i diagnosticeringstilstand.

  5. Når meddelelsen Diagnosticering og reparation vises, er Mac-computeren i diagnosticeringstilstand. Klik på Fortsæt, vælg et Wi-Fi-netværk, og accepter vilkår og betingelser.

Udgivelsesdato: