Hvis du ændrer en Apple-konto til en børnekonto
Hvis den fødselsdag, der er knyttet til en konto, er forkert, kan du ændre den. Du bliver muligvis bedt om at udføre yderligere trin for at ændre kontoen til en børnekonto.
Forældre kan nemt rette den alder, der er knyttet til deres barns Apple-konto. Ved at flytte dit barn til en børnekonto kan du indstille børnesikring for at hjælpe med at holde dit barns brug af enheden sikker, privat og alderssvarende.
Skift fødselsdagen for et barn
Du kan opdatere fødselsdagen for den Apple-konto, som dit barn eller din teenager bruger. Brug Indstillinger eller Systemindstillinger på en enhed, hvor kontoen er logget ind, eller log ind med barnets konto på account.apple.com.
Få mere at vide om, hvordan du opdaterer fødselsdagen for en Apple-konto
Om konvertering af en Apple-konto til en børnekonto
Hvis et barn eller en teenager bruger en Apple-konto med en fødselsdag, der ved et uheld er indstillet til en voksenalder, bliver vedkommende muligvis bedt om at konvertere til en børnekonto.
For at en eksisterende konto kan konverteres til en børnekonto, skal følgende være gældende for den pågældende konto:
Må ikke være arrangør eller forælder/værge for en familiedelingsgruppe
Skal tilmelde sig en familiedelingsgruppe, hvis der bliver bedt om det
Hvis din konto ved et uheld konverteres til en børnekonto
Hvis din Apple-konto ved et uheld konverteres til en børnekonto, kan du fortryde ændringen. Hvis du er en del af en familiedelingsgruppe, kan du få brug for familiearrangørens hjælp, hvis der er gået mere end 14 dage, siden ændringen blev foretaget.
Log ind på account.apple.com.
Vælg Personlige oplysninger, og vælg derefter Fødselsdato.
Opdater din fødselsdag, og klik derefter på Gem.
Klik på enten Tilbagestil konto eller Anmod om opdatering i den meddelelse, der vises. Hvis det er mere end 14 dage siden, at ændringen blev foretaget, er din eneste mulighed at anmode om opdatering.
Tilbagestil konto: Du kan bekræfte, at du er voksen, ved at angive en betalingsmetode. Følg vejledningen på skærmen for at indtaste dine kreditkortoplysninger. Dette er kun til bekræftelsesformål. Der vil ikke blive trukket penge på dit kort.
Anmod om opdatering: Send en anmodning til familiearrangøren om at gennemgå dine kontoændringer. Familiearrangøren modtager en e-mailnotifikation om at godkende.