Om watchOS 26-opdateringer
watchOS 26 har et flot nyt udseende og endnu mere intelligens, der giver dig en mere personlig oplevelse og funktioner til at holde dig aktiv og sund samt holde forbindelsen med andre. Vi introducerer mere innovation inden for sundhed med notifikationer om forhøjet blodtryk og mulighed for at se søvnkvalitet. Under træninger gør et nyt layout i appen Træning det nemmere at bruge dine favoritfunktioner. Et nyt design med Liquid Glass gør funktioner som Smart stak, Kontrolcenter, urskiven Fotos samt navigation og betjeningsmuligheder i apps mere udtryksfulde, samtidig med at de let genkendes fra tidligere versioner af watchOS. watchOS 26 gør desuden interaktioner i hverdagen endnu nemmere med stikord til Smart stak og opdateringer i Beskeder.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/100100
watchOS 26
Liquid Glass
Et nyt design giver en mere udtryksfuld og flydende oplevelse med øget fokus på indholdet, samtidig med at udseendet let kan genkendes fra tidligere versioner af watchOS
Liquid Glass gør interaktioner i watchOS mere livagtige. Indhold reflekteres og brydes i realtid og gør Smart stak, Kontrolcenter, navigation, betjeningsmuligheder i apps m.m. lettere at bruge
Notifikationer om forhøjet blodtryk
Notifikationer om forhøjet blodtryk advarer dig, hvis der registreres tegn på kronisk forhøjet blodtryk over 30 dage (tilgængelig på Apple Watch Series 9 og nyere modeller og Apple Watch Ultra 2 og nyere modeller)
Funktionen Notifikationer om forhøjet blodtryk er beregnet til brugere på 22 år eller ældre, som ikke tidligere er blevet diagnosticeret med forhøjet blodtryk, og som ikke er gravide
Søvnkvalitet
Søvnkvalitet giver dig et resultat for hver nat og en klassificering af din søvn baseret på søvnvarighed, regelmæssig sengetid og søvnafbrydelser, så du bedre kan forstå din søvnkvalitet og kan få hjælp til at gøre din søvn mere restituerende
Søvnkvalitet kan ses i appen Søvn, i den smarte stak eller som en komplikation på urskiven
Smart stak
Smart stak har fået en forbedret algoritme til forudsigelser. Det vil sige, at der vises et tip i den smarte stak, når der findes et forslag, der er nyttigt i øjeblikket – hvis du f.eks. befinder dig på en afsides lokalitet, vises der et tip om at starte funktionen Find tilbage
Widgets kan konfigureres, så du kan tilpasse, hvordan widgets vises i den smarte stak, og se, hvad der er vigtigst for dig – du kan f.eks. vælge et tilbehør til hjemmet, du vil have hurtig adgang til i widgetten Hjem
Urskiver
Exaktograf er en moderne fortolkning af et traditionelt regulatorur, som adskiller timer, minutter og sekunder for at vise klokkeslættet mere præcist
Flow bruger Liquid Glass-tal og bryder lyset gennem en flydende farvekugle, som reagerer på dine håndledsbevægelser
Rutepunkt fungerer som et kompas i realtid, der viser, hvor du befinder dig i forhold til steder, du har gemt i Kort, eller interessante steder (tilgængelig på Apple Watch Ultra)
Hermès Faubourg Party indeholder animerede kortfilm med en række figurer, der vises baseret på tidspunktet på dagen eller dine bevægelser (tilgængelig på Apple Watch Hermès)
Urskiven Fotos er blevet forbedret med det nye Liquid Glass-design, der løfter tallene, så du kan se endnu mere af dine fotos
Urskiven Fotos blander nu billeder baseret på indhold fra Udvalgte i Fotos, så du kan se billeder fra dine mest mindeværdige øjeblikke, hver gang du løfter håndleddet eller trykker på skærmen
Galleriet har fået nyt design, hvor urskiverne er grupperet i samlinger, så du nemmere kan udforske og finde urskiver
Andre funktioner
Det nye layout i appen Træning gør det nemmere at bruge dine favoritfunktioner – tryk på symbolerne i de fire hjørner for at få hurtig adgang til målinger og oversigter, funktioner, f.eks. Speciel træning og Fartholder, samt medier og advarsler
Medieoplevelsen i appen Træning er mere integreret og intelligent, fordi Apple Music nu kan vælge den bedste playliste baseret på typen af træning og din personlige smag. Du kan også se forslag til playlister eller podcasts baseret på, hvad du senest har lyttet til under den pågældende type træning
Appen Noter er nu tilgængelig på Apple Watch, så du kan få adgang til dine noter direkte på håndleddet, fastgøre og låse noter op, markere punkter på tjeklister som gennemført og oprette nye noter med Siri, diktering og tastaturet
Svirp med håndleddet er en ny bevægelse, og du kan nu bruge din hånd til at lukke en notifikation, ignorere indgående opkald, slå lyden fra på tidtagninger og alarmer eller vende tilbage til urskiven (tilgængelig på Apple Watch Series 9 og nyere modeller og Apple Watch Ultra 2 og nyere modeller)
Over 20 urskiver, herunder Exaktograf, Digital aktivitet, Refleksioner samt appsene Stopur og Tidtagning, understøtter nu 1 Hz, der viser tikkende sekunder, når altid til-funktionen er slået til (tilgængelig på Apple Watch Series 10 og nyere modeller)
Apple Watch kan automatisk justere lydstyrken på dine notifikationer, indgående opkald, tidtagninger, alarmer og Siri baseret på den omgivende støj i dine omgivelser
Softwareopdateringer som denne tilføjer nye funktioner og forbedringer, der kan påvirke ydeevnen og batteritiden. Læs mere på: https://support.apple.com/125039