MagSafe 3-kort til MacBook Air (15", M4, 2025)

Før du begynder

null Advarsel

Tjek Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.

Fjern følgende dele, før du begynder:

Værktøj

  • Justerbar momentnøgle (10-34 Ncm)

  • ESD-sikret pincet

  • Ethanol- eller IPA-servietter (isopropylalkohol)

  • Tape til inddækning til I/O-stik

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (blå, 0,65 kgf cm)

  • Torx Plus 3IP 25 mm-bit

  • Halvmåneformet Torx Plus 3IP 44 mm-bit

  • Torx Plus 5IP 50 mm-bit

  • USB-C-kabel til MagSafe 3

Bemærk: Denne procedure kræver tape til inddækningen til I/O-stikket, som medfølger med et nyt bundkort, men det kan også bestilles separat.

Se en komplet liste over værktøjer, der kræves til alle reparationer.

Bemærk: Denne procedure har muligvis billeder af forskellige modeller, men trinnene er de samme. Sørg for, at du bruger det rigtige værktøj til den model, du reparerer.

Afmontering

  1. Træk det nederste højre hjørne af tapen til inddækningen til I/O-stikket op. Fjern derefter tapen fra inddækningen til I/O-stikket. Kassér tapen.

  2. Brug den blå momentnøgle og den halvmåneformede 3IP-bit på 44 mm til at fjerne de tre 3IP-skruer (923-12556) fra inddækningen til I/O-stikket. Fjern inddækningen, og gem den til genmontering.

  3. Løft enden af flexkablet til MagSafe 3-kortet ud af stikket.

  4. Løft enden af flexkablet til MagSafe 3-kortet (1), og løsn flexkablets klæbemiddel. Træk derefter flexkablet af topkabinettet (2).

  5. Brug derefter den justerbare 10-34 Ncm momentnøgle og 3IP-bitten på 25 mm til at fjerne de to 3IP-skruer (923-12551) fra kilen til MagSafe 3-kortet.

  6. Brug den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at fjerne de to 5IP-skruer (923-12550) fra MagSafe 3-kortet.

  7. Skub kilen til MagSafe 3-kortet ud af topkabinettet.

  8. Løft MagSafe 3-kortet ud af topkabinettet.

  9. Brug den flade ende af den sorte pind og en ethanol- eller IPA-serviet til at fjerne eventuelt overskydende klæbemiddel fra topkabinettet.

    • null Forsigtig: Undgå at røre andre dele eller flexkabler i nærheden at det område, du rengør.

Genmontering

  1. Hvis du installerer et nyt MagSafe 3-kort, skal du fortsætte til trin 2. Hvis du geninstallerer det eksisterende MagSafe 3-kort, skal du fortsætte til trin 3.

  2. Fjern den selvklæbende bagside fra flexkablet til MagSafe 3-kortet.

  3. Anbring MagSafe 3-kortet i topkabinettet.

  4. Brug den justerbare 10-34 Ncm momentnøgle og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (923-12550) delvist i MagSafe 3-kortet.

  5. Sæt MagSafe 3-enden af USB-C-kablet til MagSafe 3 i MagSafe 3-porten for at sikre, at det sidder rigtigt.

    • null Fare: Sørg for, at USB-C-kablet til MagSafe 3 ikke er tilsluttet strøm.

  6. Placer kilen til MagSafe 3-kortet i topkabinettet.

  7. Brug den justerbare momentnøgle og 3IP-bitten på 25 mm til at geninstallere de to 3IP-skruer (923-12551) delvist i kilen.

  8. Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 10 Ncm. Brug den flade ende af den sorte pind til at skubbe og holde MagSafe 3-kortets kile mod topkabinettet. Brug den justerbare momentnøgle og 3IP-bitten på 25 mm til at geninstallere de to 3IP-skruer helt i kilen.

  9. Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 17,5 Ncm. Brug den justerbare momentnøgle og 5IP-bitten til at geninstallere de to 5IP-skruer (923-12550) (1) helt i MagSafe 3-kortet.

  10. Tag USB-C-kablet til MagSafe 3 ud af MagSafe 3-porten (2).

  11. Tryk og hold MagSafe 3-kortets flexkabel mod MagSafe 3-kortet (1). Tryk derefter enden af flexkablet fast på stikket (2).

  12. Tryk på MagSafe 3-kortets flexkabel, og hold det nede i 30 sekunder for at fastgøre det til topkabinettet.

  13. Placer inddækningen til I/O-stikket over enderne af flexkablerne.

  14. Brug den blå momentnøgle og den halvmåneformede 3IP-bit på 44 mm til at genmontere de tre 3IP-skruer (923-12556) i inddækningen til I/O-stikket.

  15. Fjern bagsiden fra den nye tape til inddækningen til I/O-stikket. Juster derefter tapen med højre kant af inddækningen til I/O-stikket som vist.

    • Advarsel: Sørg for, at tapen til inddækningen til I/O-stikket ikke strækker sig ud over kanten af inddækningen.

  16. Tryk langs længden af tapen til inddækningen til I/O-stikket for at fastgøre den til inddækningen til I/O-stikket.

  17. Træk det øverste venstre hjørne af den øverste udløserforing lidt tilbage. Rul derefter langsomt foringen af tapen til inddækningen til I/O-stikket.

Genmonter følgende dele for at fuldføre genmonteringen:

Udgivelsesdato: