Sådan bruger du Find mistet genstand

Med Find mistet genstand, kan du bruge et midlertidigt link til at se den omtrentlige placering af et mistet AirTag eller Find mit netværk-tilbehør. Linket hjælper andre, f.eks. venner eller familie, der har en Apple-konto, eller Apple-partnere såsom registrerede flyselskaber, med at lokalisere genstanden på ejerens vegne.

For at bruge Find mistet genstand skal ejeren af ejendelen oprette et Del lokalitet for genstand-link til deling af ejendelens placering i appen Find på sin iPhone med iOS 18.2 eller nyere, iPad med iPadOS 18.2 eller nyere eller Mac med macOS Sequoia 15.2 eller nyere. For at åbne et link, som nogen har sendt til dig, skal du have en Apple-konto eller være registreret Apple-partner.

Find mistet genstand er ikke tilgængelig i alle lande og områder.

Sådan åbner du et link til Find mistet genstand

Du kan modtage et link til en mistet genstand på flere måder. Du kan få tilsendt et link via AirDrop, Mail, Beskeder eller andre understøttede apps. Det kan være en god ide at spørge personen, hvor vedkommende har tænkt sig at sende dig linket, så du ved, hvor du skal kigge efter det.

  1. Tryk eller klik på linket, som ejeren af genstanden sendte. Hvis du åbner linket på en computer, dirigerer linket til find.apple.com. På en iPhone eller iPad med iOS 26 eller iPadOS 26 eller nyere og appen Find installeret åbner linket i appen Find.

  2. Vælg Apple-konto eller Apple Partner, og log derefter ind.

  3. Hvis du vælger Apple Partner, skal du indtaste din arbejdsmailadresse. Hvis du er registreret hos Apple, får du tilsendt en bekræftelseskode via e-mail. Indtast koden for at logge på og tilgå linket til den mistede genstand.

Sådan hjælper du med at finde en genstand

Når du logger på, kan du se den mistede genstands seneste placering. Du kan også se detaljer såsom telefonnummeret eller e-mailadressen tilknyttet Apple-kontoen, som genstanden er registreret gennem, samt genstandens serienummer.

Hvis du åbnet linket i appen Find, kan du trykke på Afspil lyd eller Find for at hjælpe dig med at finde enheden eller genstanden. I iOS 26 eller nyere: Hvis dit AirTag er inden for rækkevidde af Bluetooth, kan du trykke på Find i nærheden for at bruge Præcis søgning til at hjælpe med at finde AirTag'et. Præcis søgning virker på iPhone-modeller med ultrabredbånd.

Del lokalitet for genstand-linket udløber syv dage efter, at ejeren har fået genstanden tilbage, eller hvis ejeren vælger at stoppe delingen. Hvis du har brug for adgang til linket i længere tid, skal du bede ejeren af genstanden om at oprette og sende dig et nyt link.

Udgivelsesdato: