Hvis du får en advarsel om et problem med Apple Intelligence

Hvis din enhed registrerer uoverensstemmelser med Private Cloud Compute, får du muligvis en advarsel i appen Indstillinger.

Sådan fungerer Private Cloud Compute

Grundstenen i den banebrydende anonymitet i Apple Intelligence er behandling på enheden, som gør det muligt for Apple Intelligence at være opmærksom på dine personlige oplysninger uden at indsamle dine personlige oplysninger. Når det er muligt, kører Apple Intelligence-modeller udelukkende på enheden, så en opgave kan udføres, uden at data forlader din enhed.

I forbindelse med komplekse anmodninger, der kræver mere processorkraft, bruger Apple Intelligence Private Cloud Compute – et serverbaseret intelligenssystem, der er designet til at håndtere mere komplekse anmodninger og samtidig beskytte din anonymitet. Når anmodninger videresendes til Private Cloud Compute, er det udelukkende de data, der er relevante for din anmodning, der behandles på Apple Silicon-servere, hvorefter de fjernes. Disse data bruges kun til at behandle din anmodning, og de hverken gemmes eller gøres tilgængelige for Apple.

Før der sendes en anmodning til Private Cloud Compute, konsulterer din enhed en offentlig Transparency-log for at bekræfte den software, der kører på de Apple-servere, der driver Private Cloud Compute.

Hvis din enhed registrerer uoverensstemmelser i denne offentlige Transparency-log, sender den ikke din anmodning til Private Cloud Compute, og dine personlige oplysninger forbliver på din enhed. I stedet får du vist en advarsel. Du kan også se denne advarsel i appen Indstillinger.

Læs mere om Private Cloud Compute

Hvis du får en advarsel om et problem med Apple Intelligence

Du kan fortsætte med at bruge Apple Intelligence-funktioner. Funktioner, der bruger behandling på enheden, fungerer fortsat, og din enhed sender først en anmodning til Private Cloud Compute, når afbrydelsen er forbi, eller problemet er løst.

Advarslen skyldes sandsynligvis en af følgende årsager:

  • Advarslen kan betyde, at der er en tjenesteafbrydelse, eller at Private Cloud Compute er midlertidigt utilgængelig. Hvis status for Private Cloud Compute vises med rød eller orange på Apple-siden Systemstatus, er der en tjenesteafbrydelse. Prøv at sende din anmodning igen senere.

  • Advarslen kan betyde, at din enhed har problemer med at kommunikere med Private Cloud Compute, eller – i meget sjældne tilfælde – at en sofistikeret hacker forsøger at kompromittere sikkerheden i Private Cloud Compute. Hvis der ikke er indberettet tjenesteafbrydelser på siden Systemstatus, skal du kontakte Apple-support.

Selv hvis din enhed registrerer et problem med Private Cloud Compute, påvirker dette ikke din iCloud-konto og de data, du lagrer i iCloud, herunder din iCloud-sikkerhedskopi, Fotos, Noter med mere.

Udgivelsesdato: