Om iOS 18-opdateringer
iOS 18 giver dig nye muligheder for at tilpasse din oplevelse på iPhone, genopleve specielle øjeblikke og holde kontakten med andre. Tilpas din iPhone ved at organisere hjemmeskærmen, låseskærmen og Kontrolcenter på helt nye måder. Fotos har fået et nyt design med de hidtil største ændringer, så det bliver endnu nemmere at genopleve dine specielle øjeblikke. Nu kan du endnu bedre holde kontakten med venner og familie vha. nye metoder til at udtrykke dig selv i Beskeder. Med den nye funktion til vandreture i Kort og opdateringer i Wallet kan du udforske verden på nye måder. iOS 18 indeholder også nye funktioner til Safari, Dagbog, Noter, Telefon m.m.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/100100
iOS 18.7
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og anbefales til alle brugere.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.6.2
Denne opdatering indeholder vigtige sikkerhedsfejlrettelser og anbefales til alle brugere.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.6.1
Denne opdatering introducerer en ny oplevelse af Iltniveau i blodet for brugere i USA med Apple Watch Series 9 og Series 10 samt Apple Watch Ultra 2. Målinger beregnes på iPhone og vises i appen Sundhed.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.6
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og løser et problem i Fotos, der betød, at film med minder muligvis ikke blev delt.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.5
Denne opdatering indeholder en ny baggrund kaldet Pride – harmoni til låseskærmen samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone
Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:
En ny baggrund kaldet Pride – harmoni
Forældre modtager en notifikation, når koden til Skærmtid bruges på et barns enhed
Køb med iPhone er tilgængelig, når du køber indhold i Apple TV-appen på en tredjepartsenhed
Understøttelse af satellitfunktioner fra operatører er tilgængelig på iPhone 13 (alle modeller). Du kan få flere oplysninger på: https://support.apple.com/122339
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.4.1
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og løser et sjældent problem, der kan forhindre trådløs forbindelse til CarPlay i visse køretøjer.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.4
Denne opdatering indeholder 8 nye emojis, forbedringer, der gør det muligt at organisere og filtrere dit bibliotek i Fotos bedre, samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.
App til Apple Vision Pro
Den nye app til Apple Vision Pro, der installeres automatisk for brugere med Apple Vision Pro, gør det muligt at opdage nyt indhold, få rumlige oplevelser og få adgang til oplysninger om din enhed hurtigt
Fotos
Nye filtre til at vise eller skjule emner, der ikke ligger i et album, eller som synkroniseres fra en Mac eller pc, i biblioteksoversigten i Fotos
Skift rækkefølge på emner i samlingerne Medietyper og Andet i Fotos
Konsekvente filtreringsmuligheder i alle samlinger, f.eks. mulighed for at sortere efter ældste eller nyeste først i Fotos
Mulighed for at sortere album efter ændringsdato i Fotos
Mulighed for at slå samlingerne “Vist for nylig” og “Delt for nylig” fra i indstillingerne til Fotos
Skjulte fotos inkluderes ikke længere ved import til en Mac eller pc, hvis Brug Face ID er slået til i indstillingerne til Fotos
Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:
8 nye emojis – herunder forskellige genstande, planter og et smilende ansigt– er nu tilgængelige på emoji-tastaturet
Forslag til seneste søgninger i Safari hjælper dig med hurtigt at vende tilbage til tidligere søgeemner, når der startes en ny forespørgsel
Indstillingsassistent strømliner de trin, som forældre skal tage for at oprette en børnekonto til et barn i familien, og gør det muligt at slå alderssvarende standardindstillinger til, hvis forældre foretrækker at færdiggøre indstilling af en børnekonto senere
Apptidsgrænser i Skærmtid bevares, selvom et barn afinstallerer og geninstallerer en app
App Store indeholder resumeer af brugeranmeldelser, så du hurtigt kan se nyttige oplysninger fra andre brugere
Sæt overførsel eller opdatering af en app på pause eller genoptag den i App Store uden at miste dit fremskridt
Nye widgets til Podcasts, herunder en widget til Fulgte serier, så du kan følge dine foretrukne serier, og en widget til Bibliotek, så du kan se dine oftest brugte sektioner, f.eks. Seneste episoder, Gemt og Hentet
Omgivende musik giver mulighed for at afspille musik direkte fra Kontrolcenter med adgang til en række udvalgte playlister med lydspor til dagligdagen
Robotstøvsugere, der er kompatible med Matter, kan betjenes via appen Hjem samt føjes til scener og automatiseringer
Understøttelse af 10 nye systemsprog, herunder bangla, gujarati, kannada, malayalam, marathi, odia, punjabi, tamil, telugu og urdu
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.3.2
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og løser et problem, der kan forhindre afspilning af noget streamingindhold.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.3.1
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og anbefales til alle brugere.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.3
Denne opdatering indeholder forbedringer, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.
Denne opdatering indeholder følgende forbedringer og fejlrettelser:
Lommeregner gentager den sidste matematiske handling, når du trykker på lighedstegnet igen
Løser et problem, der medfører, at tastaturet kan forsvinde, når du begynder at skrive en Siri-anmodning
Løser et problem, der medfører, at afspilning af lyd fortsætter, indtil en sang slutter, selv efter at appen Musik lukkes
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.2.1
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og anbefales til alle brugere.
iOS 18.2
Denne opdatering indeholder en totrinslukker i Kamerabetjening, forbedringer af Fotos, nye muligheder til at tilpasse startsiden i Safari samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.
Kamerabetjening (iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max)
Med totrinslukker i Kamerabetjening kan du låse fokus og eksponering i Kamera ved at trykke let på Kamerabetjening
Fotos
Forbedringer af videovisning, herunder mulighed for at flytte billede for billede og en indstilling til at slå automatisk afspilning i sløjfe fra
Forbedringer af navigering i samlingsoversigter, herunder mulighed for at skubbe til højre for at vende tilbage til den forrige oversigt
Albumhistorik for Vist for nylig og Delt for nylig kan ryddes
Albummet Favoritter vises i Fastgjorte samlinger samt samlingen Andet
Safari
Nye baggrundsbilleder til at tilpasse startsiden i Safari
Funktionen til at importere og eksportere gør det muligt at eksportere dine browserdata fra Safari og importere browserdata fra en anden app til Safari
HTTPS-prioritet opgraderer URL-adresser til HTTPS, når det er muligt
Opdateringer i realtid for arkivoverførsler viser statussen for overførsel af et arkiv i Dynamic Island og på din hjemmeskærm
Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:
Memoer understøtter lagdelte optagelser, hvilket gør det muligt at tilføje stemmer over en eksisterende ide til en sang uden behov for hovedtelefoner. Derefter kan du importere dine projekter med to spor direkte til Logic Pro (iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max)
Med Del lokalitet for genstand i Find kan du finde forsvundne genstande ved nemt og sikkert at dele lokaliteten af et AirTag eller tilbehør, der er kompatibelt med Find-netværket, med troværdige tredjeparter, f.eks. flyselskaber
Favoritkategorier i Podcasts gør det muligt at vælge dine foretrukne kategorier og få relevante anbefalinger til udsendelser, som du nemt kan få adgang til i dit bibliotek
Den tilpassede side til søgninger i Podcasts fremhæver de mest relevante kategorier og redaktionens udvalgte samlinger til dig
Understøttelse til funktionen Høreprøve på AirPods Pro 2 i Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Italien, Luxembourg, Rumænien, Spanien, Forenede Arabiske Emirater og Storbritannien
Understøttelse til funktionen Høreapparat på AirPods Pro 2 i Forenede Arabiske Emirater
Visning af kurser før åbning i Værdipapirer gør det muligt at holde øje med aktiesymboler for NASDAQ og NYSE, før markedet åbner
Løser et problem, hvor fotos, der er taget for nylig, ikke vises med det samme i nettet Alle fotos
Løser et problem, hvor fotos, der er taget med Nattilstand og lang eksponeringstid vises i forringet kvalitet (iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max)
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:
https://support.apple.com/100100
iOS 18.1.1
Denne opdatering indeholder vigtige sikkerhedsfejlrettelser og anbefales til alle brugere.
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/100100
iOS 18.1
Denne opdatering indeholder forbedringer af Kamerabetjening, muligheden for at tage rumlige fotos, optage telefonopkald og andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone.
Telefon
Optagelser af opkald gør det muligt at optage liveopkald eller FaceTime-samtaleopkald, og der vises automatisk en meddelelse om, at opkaldet optages
Kamera
Kamerabetjening kan hurtigt skifte til TrueDepth-kameraet på forsiden (iPhone 16, iPhone 16 Plus, iPhone 16 Pro, iPhone 16 Pro Max)
Det er muligt at tage rumlige fotos og optage rumlige videoer vha. den nye kamerafunktion Rumlig (iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max)
AirPods
Funktionen Høreprøve giver videnskabeligt validerede resultater af høreprøver, der udføres derhjemme (beregnet til brugere, der er 18 år eller ældre)
Funktionen Høreapparat giver tilpasset hjælp på samme måde som deciderede høreapparater, som anvendes automatisk til lyde fra omgivelserne samt musik, videoer og opkald (beregnet til brugere, der er 18 år eller ældre, med let til moderat høretab)
Funktionerne kræver AirPods Pro 2 med firmwareversion 7B19 eller nyere. Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle lande og områder. Du kan finde flere oplysninger her: https://apple.com/airpods-pro/feature-availability/
Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:
Kontrolcenter har nye indstillingsmuligheder, der kan bruges til at nulstille din konfiguration og tilføje betjeningsmuligheder til forbindelser enkeltvis
RCS-virksomhedsbeskeder gør det muligt at kontakte virksomheder via RCS (kræver, at operatøren understøtter funktionen)
Løser et problem i Podcasts, hvor uafspillede episoder markeres som afspillede
Løser et problem, der medfører, at videoer optaget i 4K 60, mens enheden er varm, hakker, når der skubbes i videoafspilningen i Fotos
Løser et problem, der medfører, at digitale bilnøgler muligvis ikke kan låse en bil op eller starte den med Passiv adgang efter gendannelse fra en sikkerhedskopi eller direkte overførsel fra en anden iPhone
Løser et problem, hvor iPhone 16- eller iPhone 16 Pro-modeller uventet kan genstarte
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/100100
iOS 18.0.1
Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPhone, herunder:
Den berøringsfølsomme skærm på iPhone 16- og iPhone 16 Pro-modeller virker muligvis ikke i visse situationer
Kameraet kan fryse fast, når der optages videoer i makrotilstand med ultravidvinkelkameraet i 4K med HDR slået fra på iPhone 16 Pro-modeller
Beskeder kan lukke uventet, når der svares på en besked med en delt Apple Watch-urskive
Ydeevnen kan være forringet pga. et problem med hukommelsesfordelinge på nogle iPhone-modeller
Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/100100
iOS 18
Hjemmeskærm
Fleksibel organisering gør det muligt at placere appsymboler og widgets på et tomt sted på hjemmeskærmen, f.eks. langs bunden eller den ene side, så du kan skabe et ideelt layout på hver side
Mørke symboler giver din hjemmeskærm et mørkere look og kan justeres automatisk, når Mørk tilstand slås til på din iPhone, eller altid vises som mørke
Du kan vælge en farvetone, der skal bruges til appsymboler og widgets, eller få iOS til at foreslå en farve, der passer til din baggrund
Du kan gøre alle appsymboler og widgets på skærmen større og fjerne appnavnet under dem
Fotos
Det nye design til appen Fotos indeholder den hidtil største opdatering med et enklere layout, der viser alt i en enkelt oversigt
Samlinger organiserer automatisk dit bibliotek i nyttige emner, som du kan gennemse som en collage, et net, et minde eller på et kort
Med tilpasningsmuligheder kan du ændre rækkefølgen på, tilføje og fjerne rækker med samlinger og kun tilføje de emner, du ønsker, i Fastgjorte samlinger, så de er nemme at få adgang til
Grupper i Personer og kæledyr indeholder fotos af dine favoritpersoner eller -kæledyr, som ofte vises sammen
Ture organiserer automatisk dine rejser og ture i samlinger, så du kan genopleve hver tur
I Seneste dage kan du se dine seneste fotos organiseret efter dage uden andet indhold som f.eks. skærmbilleder
Filterknappen i nettet hjælper dig med at reducere rod ved at filtrere efter bestemte medietyper, dine favoritter eller ved at skjule skærmbilleder fra oversigten
Betjening af videohastighed gør det muligt at nedsætte hastigheden i videoer med høj billedfrekvens vha. start- og slutpunkter
I Andet inkluderes andre nyttige samlinger, f.eks. Dokumenter, Kvitteringer, QR-koder m.m., og emner, du for nylig har redigeret, set og delt
Albummet Gendannet under Andet finder billeder på din enhed, der ikke kunne ses pga. en ødelagt database i et låst album
Beskeder
Med teksteffekter kan du gøre dine samtaler levende ved visuelt at fremhæve et bogstav, ord, udtryk eller en emoji i iMessage med dynamiske, animerede effekter, f.eks. eksplosion, krusning og nik
Med tekstformatering kan du bruge fed, understregning, kursiv og gennemstregning til alle bogstaver, ord eller udtryk i iMessage
Tapbacks med emojis og stickere gør det muligt at reagere på en besked med hvilken som helst emoji eller sticker, og du kan få adgang til de Tapbacks, du og dine venner bruger mest, med et enkelt skub
Med Send senere kan du skrive en besked nu og planlægge at sende den senere
Understøttelse af RCS-beskeder inkluderer kvitteringer for leverede og læste beskeder og fotos og videoer i højere opløsning i beskeder til personer, der ikke har en iPhone, og det kræver, at operatøren understøtter funktionen
Kontrolcenter
Kontrolcenter har fået nyt design og indeholder praktiske grupper af betjeningsmuligheder, mulighed for at organisere betjeningsmuligheder, som du ønsker, og understøttelse af betjeningsmuligheder fra tredjepartsapps
Du kan få adgang til grupper af betjeningsmuligheder ved at skubbe fra den højre kant, f.eks. dine oftest brugte betjeningsmuligheder, betjeningsmuligheder til Hjem og betjeningmuligheder til medieafspilning og forbindelser. Du kan også vælge at opbygge helt nye grupper
Oversigten over betjeningsmuligheder viser alle tilgængelige muligheder, f.eks. betjeningsmuligheder fra tredjepartsapps, som du kan tilføje i hvilken som helst gruppe
Betjeningsmuligheder, du kan ændre størrelsen på, gør det muligt at trække fra nederste højre hjørne af en betjeningsmulighed direkte i Kontrolcenter for at ændre størrelsen
Låseskærm
Specielle betjeningsmuligheder til låseskærmen gør det muligt at vælge dem i oversigten over betjeningsmuligheder fra dine favoritapps
Knappen Handling kan tilpasses med betjeningsmuligheder fra oversigten over betjeningsmuligheder (iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max)
Skriftvalg gør det muligt at tilpasse klokkeslættet med 10 talsystemer på bangla, gujarati, gurmukhi, kannada, malayalam, meitei, odia, ol chiki, telugu og urdu
Safari
Kontrol af forstyrrelser hjælper dig med at skjule emner på en webside, som forstyrrer, når du surfer på nettet
Adgangskoder
Med appen Adgangskoder kan du se alle dine godkendelsesoplysninger til websteder og apps på et sted, så det er nemmere at få adgang til dine adgangskoder, loginnøgler, Wi-Fi-adgangskoder og bekræftelseskoder
Bekræftelseskoder til tofaktorgodkendelse kan indstilles direkte i Adgangskoder, så du nemt kan kopiere dem eller autoudfylde dem i Safari uden at skulle åbne en godkendelsesapp
Med sikker synkronisering bliver konti, der er gemt i Adgangskoder, problemfrit synkroniseret med iCloud med end-to-end-kryptering, så du kan få adgang til dem på dine andre enheder
Windows understøttes via appen iCloud-adgangskoder, så du kan få adgang til dine adgangskoder på Windows-enheder
Kort
Specielle gå- og vandreruter kan oprettes med bare nogle få tryk til vandreture i en park, regelmæssige motionsruter i dit nabolag, gåture på ferier m.m.
Biblioteket Steder kombinerer alle dine gemte steder, guider og vandreruter på et sted, så du nemt kan få adgang til dem
Spil
Spilfunktion minimerer baggrundsaktiviteter for at bevare den højeste billedfrekvens og giver betydelig forbedret svartid med trådløse tilbehør, f.eks. controllere og AirPods
Wallet
Nye design og look til dine kort og fantastiske nye funktioner, herunder en ny guide til begivenheder med nyttige oplysninger om stedet og smarte anbefalinger fra dine foretrukne Apple-apps
Nye metoder til betaling vha. afbetalinger og bonusser på understøttede kredit- og debetkort, når du betaler med Apple Pay online og i apps
Dagbog
Sindsstemning kan registreres direkte i Dagbog, og følelser eller sindstilstand, der er registreret i appen Sundhed, inkluderes i Forslag til dagbogsemner
Oversigten Indblik viser dine stræk, en kalender og andre interessante statistikker, der kan hjælpe dig med holde styr på dine mål for dagbogsføring
Med Søg kan du nemt finde tidligere optegnelser, og du kan også sortere dem, så optegnelser vises i din foretrukne rækkefølge
Widgets til hjemmeskærmen og låseskærmen viser dit aktuelle stræk eller skrivetemaer, der skifter i løbet af dagen, så du kan reflektere over, hvad der sker i øjeblikket
Telefon
Med søgefunktionen til seneste opkald kan du finde tidligere opkald, telefonbeskeder og kontakter vha. telefonnumre og navne
Du kan bruge tastaturet til at søge, så du hurtigt kan finde og ringe til eksisterende kontakter ved at indtaste kontaktens nummer eller navn på det alfanumeriske tastatur
Den automatiske mikrofonstilstand vælger den rigtige mikrofonstilstand til dig. Der skiftes mellem Stemmeisolering, Bredt spektrum og Standard afhængigt af dine omgivelser
Anonymitet
Låste apps gør det muligt at beskytte apps med følsomme oplysninger ved at kræve Face ID, Touch ID eller din kode for at åbne dem, og indhold skjules fra søgninger, notifikationer og andre steder i systemet
Skjulte apps er beskyttet på samme måde som låste apps, men de placeres desuden i en ny låst mappe til skjulte apps, og du modtager ikke notifikationer eller opkald fra appen
Den forbedrede funktion til tilladelser i Kontakter giver dig mulighed for at vælge, hvilke kontakter du deler med en app
Forbedret Bluetooth-pardannelse gør det muligt for udviklere at tilbyde en problemfri oplevelse til pardannelse, samtidig med at din anonymitet beskyttes
AirPods
Håndfri interaktioner med Siri gør det muligt at svare på beskeder fra Siri vha. AirPods ved bare at nikke med hovedet for “ja” eller ryste på hovedet for “nej”
Stemmeisolering på AirPods Pro giver klarere lydkvalitet under opkald for de personer, du taler med, også i blæsevejr eller på steder med meget baggrundstøj
Tilpasset rumlig lyd med AirPods til spil bringer dig helt tæt på handlingen med omsluttende lyd, og den nye API til udviklere gør det nemmere end nogensinde før at slå funktionen til
Apple TV-appen
Indblik leverer oplysninger i realtid for alle realfilm og -udsendelser i Apple TV+, der passer til det, du ser på skærmen
Forbedring af dialog gør det muligt for dig at gøre dialogen på skærmen tydeligere, specielt når der er høje lydeffekter eller musik
Undertekster vises automatisk i de rigtige øjeblikke, f.eks. når indholdets sprog ikke passer til sproget på enheden, når du slår lyden fra, eller når du hopper tilbage, mens du ser en udsendelse
Noter
Lydoptagelser kan startes direkte i en note og opbevares med relaterede kommentarer, tjeklister og dokumenter
Matematik i Noter gør det muligt at skrive udtryk og ligninger i en note og få dem løst med det samme
Med sektioner, der kan skjules, kan du gøre tekst enklere eller skjule den i lange noter. Du skal bare trykke ud for sektionsoverskrifter for at gøre noter med store mængder tekst enklere
Marker tekst i din note med en af fem forskellige farver for at fremhæve den
Tilgængelighed
Øjensporing gør det muligt for en person at betjene sin iPhone med øjnene (iPhone 12 og nyere modeller og iPhone SE (3. generation))
Haptisk feedback til musik synkroniserer Taptic Engine på iPhone til rytmen i sange, så døve eller hørehæmmede personer kan få glæde af Apple Music-kataloget (iPhone 14 og nyere modeller)
Stemmegenveje hjælper personer med alvorligt talebesvær med at optage specielle ytringer, der starter bestemte handlinger
Bevægelsessimulering til køretøj kan hjælpe med at begrænse transportsyge for passagerer i et køretøj i bevægelse ved at placere punkter på skærmen, der bevæger sig med køretøjet uden at forstyrre indholdet
Denne version indeholder også andre funktioner og forbedringer:
Matematiknoter i Lommeregner gør det muligt at evaluere udtryk, tildele variabler og endda oprette grafer på iPhone
Med Kalender kan du oprette, se, redigere og færdiggøre påmindelser sideløbende med dine begivenheder
Listen Slettet for nylig i Påmindelser gør det muligt at se og gendanne slettede påmindelser
Skærmdeling i SharePlay gør det muligt at trykke og tegne på en anden persons skærm eller anmode om tilladelse til at styre personens iPhone eksternt og foretage handlinger på den
Scener i Freeform gør det muligt at organisere dit indhold i sektioner og derefter gemme, føje mærker til og organisere sektionerne
Gæsteadgang i appen Hjem gør det muligt at give gæster dato- og tidsbaseret adgang til låse, garageporte og alarmsystemer
Reparationsassistent beder dig om at konfigurere de ægte Apple-reservedele, som blev udskiftet på din enhed efter en reparation (iPhone 12 og nyere modeller)
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan få flere oplysninger her: https://www.apple.com/dk/ios/ios-18
Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle iPhone-modeller. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/100100