Om albummet Gendannet i Fotos
Din iPhone, iPad, Mac eller Apple Vision Pro kan identificere tidligere mistede eller beskadigede fotos og videoer, der findes på din enhed. Du kan vælge at slette dem permanent eller gendanne dem til dit fotobibliotek.
I iOS 18, iPadOS 18, macOS Sequoia 15.1 og visionOS 2.4 kan du finde albummet Gendannet i sektionen Hjælpeapps i Fotos. Dette album viser billeder og videoer, der findes på din enhed, men som i øjeblikket ikke findes i dit bibliotek. Du kan miste fotos eller videoer af flere årsager, f.eks. hvis der er problemer med en beskadiget database, hvis der er taget billeder i en kameraapp, og billederne ikke blev gemt korrekt i biblioteket Fotos, eller hvis tredjepartsapps får adgang til at administrere dit fotobibliotek.
Når du opdaterer til iOS 18, iPadOS 18, macOS Sequoia 15.1 eller visionOS 2.4, søger din enhed automatisk efter fotos og videoer, der kan gendannes. Fra albummet Gendannet kan du vælge et foto eller en video og vælge enten at slette emnet permanent eller gendanne det til dit bibliotek.
Slet eller gendan fotos og videoer fra albummet Gendannet
Tryk på Samlinger i Fotos, rul ned, og tryk eller klik på Gendannet under Andet.
Brug Face ID, Touch ID eller Optic ID til at låse albummet Gendannet op.
Tryk eller klik på et foto eller en video, eller tryk eller klik på Vælg for at vælge flere emner. På din Mac skal du holde Kommando-tasten nede for at vælge flere emner.
Tryk på Slet permanent eller Gendan til bibliotek. På din Mac: Ctrl-klik på et billede eller en video, og klik derefter på Slet permanent eller Gendan til bibliotek.
Når du sletter et foto eller en video fra albummet Gendannet, vises emnet ikke i albummet Slettet for nylig. Det slettes med det samme, og handlingen kan ikke fortrydes.
Hvis du bruger iCloud-fotos, synkroniseres fotos, som du gendanner fra albummet Gendannet, med andre enheder, der er logget ind på din iCloud-konto, og hvor iCloud-fotos er slået til.
Albummet Gendannet vises kun, hvis din iPhone, iPad, Mac eller Vision Pro finder fotos eller videoer, der er på din enhed, men som ikke findes i dit bibliotek.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.