Om iPadOS 17-opdateringer

Med iPadOS 17 får du en nydesignet låseskærm med nye muligheder til tilpasning, visning af fotos og widgets, du kan tilføje, så du hurtigt kan se oplysninger. Beskeder indeholder en ny oplevelse til Stickere, som samler alle dine stickere. Appen Sundhed på iPad er designet til den større skærm. Forbedringer af produktivitet gør det nemmere at arbejde med PDF-dokumenter i fuld bredde og scannede dokumenter i Noter, og med Organisator får du mere fleksibilitet til at placere vinduer, og brug af kameraer på eksterne skærme understøttes. iPadOS 17 indeholder også opdateringer til Safari, Tastatur, Musik, AirPlay m.m.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.4.1

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.4

Denne opdatering indeholder nye emojis, transskriptioner i Apple Podcasts samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPad.

Emojis

  • Nye emojis – svamp, føniks, lime, ødelagt kæde og rystende hoveder – er tilgængelige på emoji-tastaturet

  • 18 emojis med personer og kroppe kan nu vendes i begge retninger

Apple Podcasts

  • Med transskriptioner kan du følge med i en episode ved hjælp af tekst, der fremhæves samtidig med lyden, når der tales engelsk, spansk, fransk eller tysk

  • Det er muligt at læse al tekst til episoder, søge efter et ord eller et udtryk, trykke for at afspille fra et bestemt sted og bruge tilgængelighedsfunktioner, f.eks. Tekststørrelse, Forøg kontrast og VoiceOver

Apps i EU

  • Beboere i den Europæiske Union kan bruge alternative betalingsmuligheder til apps i App Store med mærket for eksterne køb

Muligheden kræver understøttelse fra udvikler

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:

  • Musikgenkendelse giver dig mulighed for at føje sange, du har identificeret, til dine playlister og dit bibliotek i Apple Music

  • Løser et problem, der medfører, at kontaktbilleder er tomme i Find

  • Der er tilføjet en mulighed for kun at vise symboler for websteder i favoritlinjen i Safari

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.3.1

Denne opdatering indeholder fejlrettelser til iPad, herunder:

  • Retter en fejl, der medfører, at tekst uventet kan blive dubleret eller overlappe, når du skriver

iPadOS 17.3

Denne opdatering indeholder den nye baggrund Sammenhold, der hylder sort historie og kultur og fejrer Black History Month. Denne version indeholder også forbedringer af Apple Music samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPad.

Låseskærm

  • Den nye baggrund Sammenhold hylder sort historie og kultur og fejrer Black History Month

Musik

  • Samarbejd om playlister gør det muligt at invitere venner til at deltage i din playliste og tilføje, ændre rækkefølgen på og fjerne sange

  • Reaktioner med emoji kan føjes til et spor i en delt playliste

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer:

  • Du kan streame indhold direkte på fjernsynet på dit værelse på udvalgte hoteller, der understøtter brug af AirPlay

  • AppleCare og garanti i Indstillinger viser din dækning for alle enheder, der er logget ind med dit Apple-id

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.2

Denne opdatering indeholder forbedringer af Autoudfyld til PDF-dokumenter og forbedringer i Beskeder og Vejr. Denne version indeholder også andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til iPad.

PDF

  • Den forbedrede funktion Autoudfyld identificerer felter i PDF-dokumenter og andre formularer, som du udfylder med oplysninger som f.eks. navne og adresser fra dine kontakter

Beskeder

  • Med opdateringspilen kan du nemt hoppe til den første ulæste besked i en samtale ved at klikke på pilen i øverste højre hjørne

  • Indstillingen Tilføj sticker på genvejsmenuen gør det muligt at føje en sticker direkte til en boble

  • Opdateringer til Memoji indeholder muligheden for at justere kropsformen af en Memoji

  • Bekræftelse af kontaktnøgle sender automatiske advarsler og kontaktbekræftelseskoder for at hjælpe personer, der oplever usædvanlige digitale trusler, med at bekræfte, at de kun kommunikerer med de personer, de ønsker

Vejr

  • Angivelse af nedbørsmængder hjælper dig med at følge med i regn- og snevejr på en given dag i de næste 10 dage

  • Nye widgets gør det muligt at vælge mellem nedbør for den næste time, daglig vejrudsigt, tidspunkter for solopgang og solnedgang og aktuelle vejrforhold, f.eks. luftkvalitet, føles som og vindhastighed

  • Snapshot af vindkort hjælper dig med hurtigt at vurdere vindmønstre og få adgang til den animerede overligger med vindkort, så du kan forberede dig på de forventede vindforhold i de næste 24 timer

  • Den interaktive månekalender gør det muligt at visualisere månefasen på en given dag i den næste måned

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer:

  • Med playlisten Favoritsange i Apple Music kan du nemt komme tilbage til de sange, du markerer som favoritter

  • Brug lyttehistorik i Apple Music kan slås fra i en fokusfunktion, så den musik, du lytter til, ikke vises under Senest afspillet og ikke får indflydelse på dine anbefalinger

  • Den nye widget Digitalt ur gør det muligt at se klokkeslættet hurtigt på din hjemmeskærm eller låseskærm

  • Nye tastaturlayout understøtter 8 samiske sprog

  • Advarsel om følsomt indhold til stickere i Beskeder forhindrer, at du uventet får vist en sticker, der indeholder nøgenhed

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.1.2

Denne opdatering indeholder vigtige sikkerhedsfejlrettelser og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.1.1

Denne opdatering indeholder fejlrettelser til iPad, herunder:

  • Widgetten Vejr på låseskærmen viser muligvis ikke snevejr korrekt

iPadOS 17.1

Denne opdatering gør det muligt at fortsætte AirDrop-overførsler via internettet, når du kommer uden for AirDrop-rækkevidde. Denne version indeholder også forbedringer af Apple Music og understøttelse af Apple Pencil (USB-C) samt andre funktioner, fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer til din iPad.

AirDrop

  • Overførsel af indhold via internettet fortsættes, når du kommer uden for AirDrop-rækkevidde

Musik

  • Favoritter er blevet udvidet og indeholder sange, album og playlister, og du kan filtrere for at vise dine favoritter i biblioteket

  • Ny samling af albumbilleder, der indeholder design, som skifter farve ift. musikken på din playliste

  • Sangforslag vises nederst på hver playliste, så det er nemt at tilføje musik, der passer til playlistens stil

Apple Pencil

  • Understøtter Apple Pencil (USB-C)

Denne opdatering indeholder også følgende forbedringer og fejlrettelser:

  • Mulighed for at vælge et bestemt album, der skal bruges med Blanding af fotos på låseskærmen

  • Nøgle til hjemmet understøtter nu Matter-låse

  • Forbedret stabilitet af synkronisering af indstillingerne til Skærmtid på tværs af enheder

  • Løser et problem, der medfører, at tastaturet muligvis reagerer langsomt

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.0.3

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17.0.2

Denne opdatering løser et problem, der kan forhindre overførsel af data direkte fra en anden iPad under indstillingen.

iPadOS 17.0.1

Denne opdatering indeholder vigtige fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer og anbefales til alle brugere.

Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her:

https://support.apple.com/da-dk/HT201222

iPadOS 17

Låseskærm

  • En nydesignet låseskærm giver dig helt nye måder at tilpasse låseskærmen på ved at vise favoritfotos frem, tilpasse skrifttyper og vise widgets m.m.

  • En dybdeeffekt med flere lag placerer fotoets motiv foran tidspunktet

  • Du kan oprette flere låseskærme og nemt skifte mellem dem

  • Galleriet med låseskærme giver personlige forslag og samlinger nøje udvalgt af Apple med nye baggrunde, f.eks. Kalejdoskop, Hej og Sø

  • En bevægelseseffekt til Live Photo-baggrunde gør din låseskærm mere dynamisk med Live Photos, der vises på hjemmeskærmen, når enheden er låst op

  • Med liveaktiviteter kan du nemmere holde styr på, hvad der sker, i realtid direkte fra låseskærmen

  • Notifikationer vises nederst på låseskærmen og kan vises som en liste, der kan udvides, som en stak eller som et antal

Widgets

  • Widgets på låseskærmen viser dig et hurtigt overblik over oplysninger, f.eks. vejret, klokkeslættet, batteriniveauet, kalenderbegivenheder, alarmer og widgets fra tredjeparter

  • Interaktive widgets gør det muligt at foretage handlinger, f.eks. markere en påmindelse som færdiggjort, direkte fra widgetten ved at trykke på den på hjemmeskærmen eller låseskærmen

  • Fortryd på hjemmeskærmen gør det muligt at fortryde, hvor du placerede en widget, ved at ryste iPad-enheden eller trykke med tre fingre

Beskeder

  • Appen Stickere til iMessage samler alle dine stickere på et sted, herunder livestickere, Memoji-, Animoji-, emoji-stickere og stickerpakker fra tredjeparter

  • Livestickere kan oprettes ved at løfte motivet fra fotos og videoer og tilføje effekter, f.eks. Glans, 3D-effekt, Tegneserie og Kontur

  • Transskription af lydbeskeder er tilgængelig for lydbeskeder, du modtager, så du kan læse dem i realtid og lytte til dem senere

  • Forbedringer af søgefunktionen gør det muligt at finde beskeder hurtigere ved at kombinere søgefiltre, herunder personer, nøgleord og indholdstyper, f.eks. fotos eller links, så du kan finde lige det, du leder efter

  • Det er muligt at svare direkte på en besked ved at skubbe til højre på en beskedboble

  • Oprydning af engangskoder til bekræftelse sletter automatisk bekræftelseskoder fra appen Beskeder, når de er blevet brugt med Autoudfyld i andre apps

FaceTime

  • Læg en video- eller lydbesked for at optage, hvad du vil sige, når en person ikke svarer på dit FaceTime-opkald

  • Få glæde af FaceTime-opkald på Apple TV ved at bruge din iPad som kamera (Apple TV 4K 2. generation og nyere modeller)

  • Med reaktioner kan du tilføje 3D-effekter, f.eks. hjerter, balloner, konfetti m.m., rundt om dig i videoopkald, og de kan aktiveres vha. bevægelser

  • Videoeffekter gør det muligt at justere intensiteten af Studielys og tilstanden Portræt

Sundhed

  • Appen Sundhed på iPad er designet til den større skærm, f.eks. indholdsoversigten til hurtig navigation, detaljerede oplysninger i Favoritter og interaktive diagrammer

  • Data i Sundhed og Fitness synkroniseres problemfrit på tværs af dine enheder fra din iPad, iPhone og dit Apple Watch samt kompatible tredjepartsapps og -enheder

  • Sundhedsdeling gør det muligt at vælge, hvilke sundhedsdata du vil dele med din nærmeste, modtage vigtige helbredsnotifikationer om personer, du holder af, og se andre oplysninger, f.eks. deres aktiviteter, data om mobilitet, pulsdata og tendenser

  • Refleksion over sindsstemning gør det muligt at registrere dine kortvarige følelser og daglige sindstilstande, vælge, hvilke faktorer der påvirker dig mest, og beskrive dine følelser

  • Med interaktive diagrammer får du indblik i din sindsstemning, hvordan den har ændret sig over tid, og hvilke faktorer, der har indflydelse på den, f.eks. motion, søvn og minutter med mindfulness

  • Evalueringer af mental sundhed kan hjælpe dig med at forstå din aktuelle risiko for depression og angst, og om du kunne have gavn af at få hjælp

  • Skærmafstand bruger TrueDepth-kameraet, der bruges til Face ID, til at opfordre dig til at flytte enheden længere væk for at nedsætte belastningen af øjnene og reducere risikoen for nærsynethed hos børn

Noter

  • Integrerede PDF’er og scannede dokumenter vises i fuld bredde i din note, så det er nemt at se og markere et dokument, du gennemgår

  • Noter med links gør det muligt at oprette hyperlinks til andre noter for at forbinde ideer, indhold og andre oplysninger

  • Formatering af blokcitater gør det nemt at fremhæve et tekstafsnit med en visuel markering af citatet

  • Tekstformatering i Monotype har monospatieret tekst med en fremhævet baggrund

  • Åbn i Pages gør det muligt at oprette et Pages-dokument fra en note via menuen Del

Safari og adgangskoder

  • Profiler holder dine browseraktiviteter adskilt i emner, f.eks. arbejde og personligt, og historik, cookies, udvidelser, fanegrupper og favoritter holdes adskilt

  • Forbedringer af Privat browser inkluderer muligheden for at låse dine private browservinduer, når du ikke bruger dem, forhindre kendte sporingsmekanismer i at blive indlæst og fjerne sporingselementer fra URL-adresser, der kan identificere dig

  • Deling af adgangskode og loginnøgle gør det muligt at oprette en gruppe af adgangskoder, der kan deles med pålidelige kontakter og opdateres, når medlemmer af gruppen foretager ændringer

  • Engangskoder til bekræftelse fra Mail autoudfyldes i Safari, så du kan logge ind uden at forlade browseren

Tastatur

  • Nemmere redigering med autokorrektur understreger midlertidigt rettede ord og gør det muligt at vende tilbage til det originale ord med et enkelt tryk

Freeform

  • Forbedrede tegnefunktioner vha. nye værktøjer, f.eks. en fyldepen, lineal og akvarelpensel, samt figurgenkendelse

  • Følg med gør det muligt at vise samarbejdspartnere din tavle, så de kan se, hvad du ser, når du bevæger dig rundt på lærredet

  • Forbedrede funktioner til diagrammer gør det muligt at skabe diagrammer og procesdiagrammer hurtigt ved at trække forbindelsesstreger, der forbinder objekter

  • Del til Freeform gør det muligt at føje indhold fra andre apps til dine Freeform-tavler vha. siden til delinger

  • Med PDF-markering kan du tilføje kommentarer direkte i PDF-dokumenter på din tavle

  • 3D-interaktion gør det muligt at se eksempler på 3D-objekter på dit lærred vha. Vis

Organisator

  • Mere fleksibel placering af vinduer gør det muligt at skabe dit ideelle vindueslayout med større områder, der kan trækkes, så apps kan vælges og placeres mere præcist

  • Kameraer i eksterne skærme kan bruges til FaceTime- og videoopkald

AirPlay

  • En smart liste med AirPlay-enheder gør det endnu nemmere at finde korrekte AirPlay-kompatible fjernsyn eller højttalere ved at vise dine enheder efter relevans baseret på dine præferencer

  • Foreslåede enhedsforbindelser i AirPlay vises som en notifikation, så det bliver endnu nemmere at oprette forbindelse til dine foretrukne AirPlay-enheder

  • Automatiske enhedsforbindelser i AirPlay oprettes mellem din iPad og den mest relevante AirPlay-kompatible enhed, så du kun skal trykke på “Afspil” for at afspille dit indhold

AirPods

  • Tilpasset lyd leverer en ny lyttefunktion, der dynamisk blander Aktiv støjreduktion og Transparent lyd, så støjkontrol tilpasses baseret på omgivelserne (AirPods Pro (2. generation) med firmwareversion 6A300 eller nyere)

  • Tilpasset lydstyrke justerer lydstyrken på medier baseret på omgivelserne og lyttepræferencer over tid (AirPods Pro (2. generation) med firmwareversion 6A300 eller nyere)

  • Opmærksomhed på tale sænker lydstyrken til medier og fremhæver stemmerne på personerne foran brugeren, samtidig med at baggrundsstøj reduceres (AirPods Pro (2. generation) med firmwareversion 6A300 eller nyere)

  • Tryk for at slå lyden til og fra på din mikrofon ved at trykke på staven på AirPods eller Digital Crown på AirPods Max under et opkald (AirPods (3. generation), AirPods Pro (1. og 2. generation) eller AirPods Max med firmwareversion 6A300 eller nyere)

Anonymitet

  • Advarsler om følsomt indhold kan slås til for at forhindre brugere i at se billeder, der indeholder nøgenhed, uventet i Beskeder, AirDrop, Kontaktplakater i appen Telefon og i beskeder i FaceTime

  • Udvidede beskyttelsesfunktioner til børn i Sikker kommunikation registrerer nu videoer, der indeholder nøgenhed, udover fotos, som børn evt. modtager eller forsøger at sende i Beskeder, AirDrop, Kontaktplakater i appen Telefon, i beskeder i FaceTime og systemets fotovælger

  • Forbedrede tilladelser til deling giver dig flere muligheder for at vælge, hvad du deler med apps, vha. en integreret fotovælger og en tilladelse til kun at føje emner til Kalender

  • Beskyttelse mod sporing i links fjerner ekstra oplysninger fra links, der deles i Beskeder, Mail og i Privat Browser i Safari, som nogle websteder bruger i deres URL-adresser til at spore dig på tværs af andre websteder – og links fungerer stadig som forventet

Tilgængelighed

  • Let tilgængelighed tilpasser apps og oplevelser, så du kun har de vigtigste funktioner i Telefon, FaceTime, Beskeder, Kamera, Fotos og Musik, herunder stor tekst, visuelle alternativer og fokuserede valg, til brugere med kognitive vanskeligheder

  • Med Livetale kan du skrive, hvad du vil sige, og få det læst op i telefonopkald, FaceTime-opkald eller en-til-en-samtaler

  • Peg og læs op i registreringsfunktionen i Forstørrelsesglas bruger iPad til at læse tekst op på fysiske objekter med små tekstmærker, f.eks. tastaturer på døre og knapper på apparater

Denne version indeholder også andre funktioner og forbedringer:

  • Kæledyr i albummet Personer i Fotos viser de enkelte kæledyr i albummet på samme måde som venner eller familiemedlemmer

  • Widgetten Fotoalbum gør det muligt at vælge et bestemt album i appen Fotos, som skal vises i widgetten

  • Deling af genstande i Find gør det muligt at dele et AirTag eller tilbehør, der er kompatibelt med Find-netværket, med op til fem andre personer

  • Aktivitetshistorik i Hjem viser den seneste historik med hændelser for dørlåse, garageporte, sikkerhedssystemer og kontaktsensorer

  • Nye Memoji-stickere i Tastatur inkluderer Glorie, Smørret grin og Smugkig

  • Appgenveje i Tophit i Spotlight viser dig appgenveje til din næste handling, når du søger efter en app

  • Log ind med e-mail eller telefonnummer gør det muligt at logge ind på din iPad med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der er tilføjet i din Apple-id-konto

Denne version indeholder endnu flere funktioner og forbedringer. Du kan få flere oplysninger på dette websted: https://www.apple.com/dk/ipados/ipados-17

Nogle funktioner er muligvis ikke tilgængelige i alle områder eller på alle Apple-enheder. Du kan finde oplysninger om sikkerhedsindholdet i Apple-softwareopdateringer her: https://support.apple.com/da-dk/HT201222

Udgivelsesdato: