Brug Hurtig start til at indstille et barns iPhone eller iPad

Hvis du er forælder eller værge i en gruppe med Familiedeling, kan du bruge din iPhone eller iPad til at hjælpe med at indstille et barns nye enhed med din foretrukne børnesikring.

Hvis din enhed og dit barns nye enhed begge er opdateret til iOS 16 eller iPadOS 16 eller nyere, kan du bruge Hurtig start til automatisk at indstille en ny enhed til dit barn med din foretrukne børnesikring. Hvis en eller begge enheder har iOS 15 eller iPadOS 15 eller tidligere versioner, kan du i stedet indstille enheden manuelt.

Indstil et barns enhed med Hurtig start

  1. Tænd dit barns nye enhed, og skub op for at låse den op.

  2. Vælg dit land eller område og dit sprog.

  3. Placer din enhed i nærheden af dit barns nye enhed. Følg derefter trinnene herunder på din enhed.

  4. Når kortet Indstil ny [enhed] vises, skal du trykke på Fortsæt.

    Indstil ny iPad vises nederst på din iPhone-skærm.
  5. Vent, indtil der vises en animation på dit barns nye enhed. Hold din enhed over dit barns enhed, og centrer derefter animationen i søgeren.

  6. Vælg, hvem der skal bruge den nye enhed, og tryk derefter på Fortsæt. Du kan kun se børn under 13 år* i din gruppe med Familiedeling. Eller vælg Opret en ny konto til et barn, hvis du vil tilføje et barn, der ikke er i din gruppe med Familiedeling endnu.

    På skærmen "Hvem logger du ind på [enheden]?" kan du logge dig selv eller et barn i din familie på enheden.
  7. Følg trinnene på skærmen for at afslutte indstillingen af dit barns nye enhed. Hvis du indstiller en enhed til et barn, der allerede findes i din gruppe med Familiedeling, kan du automatisk indstille vedkommendes nuværende børnesikring. Hvis du vælger at oprette en ny konto til et barn, kan du oprette dit barns Apple-id og derefter konfigurere din foretrukne børnesikring.

* Aldersbegrænsningen afhænger af land og område.

Udgivelsesdato: