Brug Apple Pay, når appen Wallet ikke er din standardapp til kontaktløs betaling

Foretag Apple Pay-transaktioner, når appen Wallet ikke er indstillet som din standardapp til kontaktløs betaling.

Sådan foretager du Apple Pay-transaktioner

Hvis du vælger en anden app som standardapp til kontaktløs betaling, vil det påvirke, hvordan du bruger Apple Pay og Wallet. Når du dobbeltklikker på sideknappen eller holder din iPhone tæt på en kontaktløs læser i butikken, starter din valgte app automatisk, når du har låst din iPhone op. De kort, du har gemt i Apple Wallet til at foretage Apple Pay-transaktioner, vises ikke længere.

Sådan foretager du kontaktløse transaktioner med Apple Pay

  1. Åbn appen Wallet på din iPhone.

  2. Vælg dit kort.

  3. Dobbeltklik på sideknappen for at godkende med Face ID, eller indtast din adgangskode, før du foretager en betaling.

Hvis du vil have, at Apple Pay og appen Wallet starter automatisk, når du dobbeltklikker på sideknappen eller holder din iPhone tæt på en kontaktløs læser, skal du vælge Apple Wallet som din standardapp til kontaktløse betalinger i Indstillinger.

Brug Ekspresfunktion

Ekspresfunktion fungerer fortsat, selvom Apple Wallet ikke er din standardapp. Med Ekspresfunktion kan du bruge nogle af dine kort og nøgler i Apple Wallet, uden at du skal vække eller låse op for din enhed, og uden at du skal godkende med Face ID, Touch ID eller din adgangskode.

Udgivelsesdato: