Roter skærmen på iPhone eller iPod touch
Skærmen på din iPhone og iPod touch kan rotere, så du kan se apps i stående eller liggende format. Læs mere om, hvordan du roterer skærmen på iPhone eller iPod touch, eller få hjælp, hvis funktionen ikke virker.
Visse apps understøtter ikke rotation, så din skærm roterer muligvis ikke, selvom Stående retning låst ikke er slået til.
Roter skærmen på en iPhone uden knappen Hjem
Skub ned fra øverste højre hjørne af skærmen for at åbne Kontrolcenter.
Tryk på for at sikre, at den er slået fra.
Luk Kontrolcenter.
Vend din iPhone vandret.
Hvis skærmen stadig ikke roterer, kan du prøve en anden app, som fungerer i liggende format, f.eks. Lommeregner eller Safari.
Roter skærmen på en iPhone eller iPod touch med knappen Hjem
Skub op fra bunden af skærmen for at åbne Kontrolcenter.
Tryk på for at sikre, at den er slået fra.
Luk Kontrolcenter.
Vend din iPhone eller iPod touch vandret.
Hvis skærmen stadig ikke roterer, kan du prøve en anden app, som fungerer i liggende format, f.eks. Lommeregner eller Safari.
Bekræft, at appen understøtter rotation
Husk, at ikke alle apps understøtter rotation. Sørg for at bruge en app, der fungerer i flere retninger.
Brug din iPhone eller iPod touch som vaterpas
Brug vaterpasset i appen Måling til at kontrollere, om din enhed registrerer, når den skifter retning:
Åbn appen Måling.
Tryk på Vaterpas, og hold derefter din enhed op mod et objekt, for eksempel en billedramme.
Bring et objekt i vater: Rotér objektet og din enhed, indtil du ser grønt.
Match hældningen: Tryk på skærmen for at registrere det første objekts hældning. Hold din enhed op mod et andet objekt, og rotér både enheden og det andet objekt, indtil skærmen bliver grøn.
Tryk på skærmen igen for at nulstille vaterpasset.
Hvis vaterpasset sidder fast, kan du prøve at genstarte din iPhone eller iPod touch.
Genstart din iPhone eller iPod touch
Hvis skærmen på din enhed stadig ikke roterer, kan du prøve at genstarte din iPhone eller iPod touch.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.