AirPods

AirPods 1 - Tekniske specifikationer

Oversigt

Fri for ledninger. Fulde af magi.

AirPods kommer til at forandre den måde, du bruger hovedtelefoner på. Når du tager dem ud af opladningsetuiet, tænder de med det samme og forbinder til enten iPhone, Apple Watch, iPad eller Mac.1 De begynder automatisk at spille, når du tager dem i ørerne, og går automatisk på pause, når du tager dem ud. Hvis du vil skrue op eller ned for lyden, skifte sang, ringe til en ven eller have vejvisning, skal du bare dobbelttrykke på en af dem – så er Siri klar til at hjælpe.

AirPods er drevet af den specialudviklede Apple-chip W1 og bruger optiske sensorer og et bevægelsesaccelerometer til at registrere, om de sidder i dine ører. Uanset om du bruger begge øretelefoner eller kun den ene, fordeler W1-chippen automatisk lyden og aktiverer mikrofonen. Og når du snakker i telefon eller bruger Siri, arbejder et ekstra accelerometer sammen med de stråledannende mikrofoner om at filtrere baggrundsstøjen fra – og fokusere på lyden fra din stemme. Fordi W1-chippen har et utroligt lavt strømforbrug og administrerer batteritiden så godt, har AirPods en imponerende afspilningstid på 5 timer efter én opladning.2 Og takket være opladningsetuiet passer de perfekt til et liv på farten – her kan du nemlig oplade dine AirPods flere gange og samlet set få over 24 timers afspilningstid.3 Har du brug for en hurtig opladning? Bare 15 minutter i etuiet giver dig 3 timers afspilningstid.4

Udvalgte egenskaber

  • Designet af Apple

  • Tænder automatisk, tilsluttes automatisk

  • Opsættes til alle dine enheder med et enkelt tryk1

  • Hurtig adgang til Siri med et dobbelttryk

  • Batteritid på over 24 timer med opladningsetuiet3

  • Hurtig opladning i etuiet

  • Fyldig lyd og tale i høj kvalitet

  • Skifter ubesværet fra én enhed til en anden

Æskens indhold

  • AirPods 1

  • Opladeretui

  • Lightning til USB-kabel

  • Dokumentation

Tilgængelighed

  • Lyt direkte-funktion5

  • Assisterende Knapbetjening

Vægt

  • AirPods (individuelt): 4 g

  • Opladningsetui: 38 g

Mål

  • AirPods (individuelt): 16,5 x 18,0 x 40,5 mm

  • Opladningsetui: 44,3 x 21,3 x 53,5 mm

Tilslutningsmuligheder

  • AirPods: Bluetooth

  • Opladningsetui: Lightning-stik

AirPods-sensorer (individuelt):

  • To stråledannende mikrofoner

  • To optiske sensorer

  • Bevægelsesaccelerometer

  • Stemmeaccelerometer

Strøm og batteri

  • AirPods med opladningsetui: Over 24 timers lytning3

  • AirPods (én opladning): Op til 5 timers lytning2

  • 15 minutter i etuiet giver 3 timers lytning4

Systemkrav

  • iPhone-, iPad- og iPod touch-modeller med iOS 10 eller nyere

  • Apple Watch-modeller med watchOS 3 eller nyere

  • Mac-modeller med macOS Sierra eller nyere

  1. Kræver en iCloud-konto og macOS Sierra, iOS 10 eller watchOS 3.

  2. Test udført af Apple i august 2016 med testmodeller af AirPods-enheder og -software i kombination med testmodeller af iPhone 7-enheder og -software. Spillelisten bestod af 358 sange købt fra iTunes Store (256 Kbps AAC-kodning). Lydstyrken var indstillet til 50 %. Testen omfattede fuldstændig afladning af AirPods-batteriet ved lydafspilning, indtil den ene AirPod stoppede med at spille. Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og mange andre faktorer.

  3. Test udført af Apple i august 2016 med testmodeller af AirPods-enheder og -software i kombination med testmodeller af iPhone 7-enheder og -software. Spillelisten bestod af 358 sange købt fra iTunes Store (256 Kbps AAC-kodning). Lydstyrken var indstillet til 50 %. Testen omfattede fuldstændig afladning af AirPods-batteriet ved lydafspilning, indtil den ene AirPod stoppede med at spille. De afladede AirPods blev opladet i 30 minutter, hvorefter lydafspilningen blev genoptaget, indtil den ene AirPod stoppede med at spille. Opladningscyklussen blev gentaget, indtil begge AirPods og opladningsetuiet var helt afladet. Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og mange andre faktorer.

  4. Test udført af Apple i august 2016 med testmodeller af AirPods-enheder og -software i kombination med testmodeller af iPhone 7-enheder og -software. Spillelisten bestod af 358 sange købt fra iTunes Store (256 Kbps AAC-kodning). Lydstyrken var indstillet til 50 %. Test af 15-minutters opladning blev udført med afladede AirPods, der blev opladet i 15 minutter og efterfølgende brugt til lydafspilning, indtil den ene AirPod stoppede med at spille. Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og mange andre faktorer.

  5. Kræver iOS 12 eller en nyere version.