Tillad, at USB og andet tilbehør kan sluttes til din iPhone eller iPad

Tilslut tilbehør ved at låse din enhed op, eller læs mere om, hvordan du tilpasser denne sikkerhedsindstilling.

Lås enheden op

Hvis du vil oprette forbindelse til tilbehør eller en computer, f.eks. USB- eller Thunderbolt-enheder, Smart Connector-tilbehør til iPad eller en Mac eller pc, skal du først låse din iPhone eller iPad op. Når du har låst enheden op, forbliver tilbehøret tilsluttet, selvom enheden låses igen.

  • Hvis du ikke låser enheden op, kommunikerer den ikke med tilbehøret, og den oplades muligvis ikke. Enheden oplades dog som normalt, når den tilsluttes en USB-strømforsyning, også selvom du ikke låser den op.

  • Hvis tilbehøret stadig ikke genkendes, efter du har låst enheden op: Frakobl tilbehøret fra enheden, lås enheden op, og tilslut derefter tilbehøret igen.

Tilpas indstillingen for tilladelse til, at tilbehør opretter forbindelse

  1. Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Anonymitet og sikkerhed

  2. Rul ned til Sikkerhed, og tryk derefter på Kabelforbundet tilbehør.

    Kabelforbundet tilbehør under indstillingerne Anonymitet og sikkerhed på iPhone.
  3. Vælg indstilling:

    • Spørg altid: Godkend alt tilbehør manuelt, hver gang.

    • Spørg ved nyt tilbehør: Godkend nyt tilbehør manuelt, første gang det opretter forbindelse.

    • Tillad automatisk, når låst op: Godkend automatisk tilbehør, når det opretter forbindelse til din ulåste iPhone eller iPad (standardindstilling).

    • Tillad altid: Godkend automatisk alt tilbehør, når det opretter forbindelse.

Hvis du opretter forbindelse til lagringstilbehør, skal du altid låse din iPhone eller iPad op, før du bruger det.

Administratorer kan styre indstillingen for tilbehør på enheder under tilsyn via Apple Configurator eller MDM (Mobile Device Management).

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: