Download af billeder og videoer fra iCloud
I iCloud-fotos gemmes dine fotos og videoer i fuld opløsning. Få mere at vide om, hvordan du finder dine fotos og videoer på en hvilken som helst enhed, og hvordan du downloader en kopi af dine fotos og videoer fra din iPhone, din Mac eller iCloud.com.
Find dine billeder og videoer
Når du er logget ind på din Apple-konto på din iPhone, iPad, Mac eller Apple Vision Pro og har slået iCloud-fotos til i Indstillinger, vises alle dine iCloud-fotos automatisk i appen Fotos.
Når du er logget ind på din Apple-konto på en pc med iCloud til Windows og har slået iCloud-fotos til, kan du finde dine iCloud-fotos i Stifinder eller i Microsoft Billeder.
I en webbrowser på en hvilken som helst enhed kan du finde dine iCloud-fotos på iCloud.com/photos, når du er logget ind med din Apple-konto.
Når du har forbindelse til et Wi-Fi- eller mobilnetværk, vises alle de ændringer, du foretager i dit indhold, på alle dine enheder, herunder nye fotos og videoer, du tager. Når du sletter indhold fra din enhed, fjernes det også fra iCloud og alle dine enheder, hvor iCloud-fotos er slået til.
Download iCloud-fotos og -videoer på din iPhone
Sørg for, at din iPhone eller iPad er opdateret til den nyeste version af iOS eller iPadOS, og at du har forbindelse til Wi-Fi.
Gå til dit bibliotek i appen Fotos.
Tryk på Vælg, og vælg derefter de fotos og videoer, du vil downloade.
Tryk på , og tryk derefter på Eksporter uændrede originaler.
Vælg, hvor i appen Arkiver dit indhold skal gemmes: Appen Arkiver åbnes som standard i iCloud Drive. Tryk på pil tilbage for at vælge en anden destination under Placeringer, f.eks. en ekstern lagringsenhed.
Tryk på Gem for at starte din download.
Download iCloud-fotos og -videoer på din Mac
Åbn appen Fotos.
Vælg Fotos > Indstillinger.
Vælg iCloud.
Hvis du vil downloade hele dit iCloud-bibliotek med dine fotos og videoer i fuld opløsning, skal du klikke på Hent originaler til denne Mac. Hvis du vil downloade en version af dine fotos og videoer i en lavere opløsning, skal du klikke på Optimer Mac-lagring.
Download dine iCloud-fotos og -videoer fra iCloud.com
På din iPhone eller iPad
Gå til iCloud.com/photos, og log derefter ind på din Apple-konto.
Tryk på Vælg, og tryk derefter på de ønskede billeder eller videoer. Du kan vælge op til 1.000 ad gangen.
Tryk på .
Vælg Hent [antal] emner. Eller tryk på Flere downloadmuligheder for at se dine andre downloadmuligheder: Uændrede originaler (format som taget eller importeret), Højeste opløsning (bedste kvalitet til din enhed; typisk HEIC eller H.265) eller Mest kompatible (JPEG eller MP4/H.264).
Tryk på Hent.
På din Mac eller pc
Gå til iCloud.com/photos, og log derefter ind på din Apple-konto.
Vælg et eller flere billeder eller videoer. Hvis du vil vælge flere billeder eller videoer, skal du holde Kommando nede på din Mac eller Ctrl på din pc. Du kan vælge op til 1.000 ad gangen.
Klik på i øverste højre hjørne. Eller klik på > Flere downloadmuligheder for at se dine andre downloadmuligheder: Uændrede originaler (format som taget eller importeret), Højeste opløsning (bedste kvalitet til din enhed, typisk HEIC eller H.265) eller Mest kompatible (JPEG eller MP4/H.264).
Klik på Download.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.