Notifikationer om hovedtelefoner på din iPhone, iPod touch eller dit Apple Watch
Modtag notifikationer om, at du bør skrue ned for lydstyrken, når du har nået den anbefalede grænse for lydeksponering i løbet af syv dage.
På grund af lovmæssige krav og sikkerhedsstandarder kan Notifikationer om hovedtelefoner ikke slås fra i visse lande eller områder.
Slå Notifikationer om hovedtelefoner til eller fra
Åbn appen Indstillinger på din iPhone eller iPad.
Hvis du er på din iPhone, skal du trykke på Lyde & haptisk feedback. Hvis du er på din iPad, skal du trykke på Lyde.
Tryk på Sikker brug af hovedtelefoner.
Slå Notifikationer om hovedtelefoner til eller fra.
Du kan også slå Formindsk høje lyde til for automatisk at skrue ned for lydstyrken i hovedtelefonerne, når lyden overstiger dit indstillede decibelniveau.
Om Notifikationer om hovedtelefoner og lydstyrke
Hvis du lytter til for høj lyd i dine hovedtelefoner i for lang tid, kan det skade din hørelse. Med Notifikationer om hovedtelefoner får du en notifikation, hvis du har været eksponeret for høj lyd i så lang tid, at det kan påvirke din hørelse. Det kan f.eks. være mere end 80 decibel (dB) i 40 timer i alt inden for de seneste syv dage.
Din iPhone, din iPad eller dit Apple Watch kan nu advare dig, når du har overskredet eksponeringsgrænsen for de seneste syv dages brug af hovedtelefoner.* Disse notifikationer gør dig mere opmærksom på dine lyttevaner, så du bedre kan beskytte din hørelse. Når du modtager en notifikation, bliver du bedt om at skrue ned for lydstyrken. Efter at have modtaget en notifikation vil lydstyrken automatisk være skruet ned, når du næste gang tilslutter dine hovedtelefoner eller forbinder dem via Bluetooth. Du kan stadig skrue op for din lydstyrke igen, hvis du ønsker det.
*Eksponeringsgrænsen på syv dage gælder kun for medielyd. Telefonopkald tæller ikke med i din eksponering for hovedtelefonlyd.
Gennemse dine notifikationer
Åbn appen Sundhed på din iPhone eller iPad.
Hvis du bruger din iPhone, skal du trykke på fanen Browse. Hvis du bruger din iPad, skal du trykke på
for at åbne indholdsoversigten.Tryk på Hørelse, og tryk derefter på Notifikationer om hovedtelefoner.
Se lydniveauer for hovedtelefoner i realtid
Du kan kontrollere de aktuelle lydniveauer for dine hovedtelefoner når som helst for at sikre, at du anvender et sikkert lytteområde.
På dit Apple Watch skal du trykke på sideknappen for at åbne Kontrolcenter og derefter trykke på
.På din iPhone eller iPad skal du skubbe nedad fra øverste højre hjørne af skærmen og derefter trykke på
.
Læs mere
Brug appen Støj på dit Apple Watch til at registrere lydniveauer i omgivelserne.