Få hjælp til appen Fotos på din Mac-computer
Prøv disse tip, hvis Fotos til macOS ikke kan åbnes eller ikke fungerer som forventet.
Sikkerhedskopier dit bibliotek
Før du følger nogen af disse trin, skal du oprette en sikkerhedskopi af dit fotobibliotek. Du kan bruge Time Machine, bruge en sikkerhedskopieringsløsning fra en anden producent eller kopiere biblioteket til et eksternt drev. Som standard arkiveres dit fotobibliotek i mappen Billeder i hjemmemappen.
Sørg for, at softwaren er opdateret
Fotos er en del af Mac-operativsystemet. Du kan undgå eller løse mange problemer ved at køre den nyeste version af macOS. Få mere at vide om opdatering af softwaren på din Mac.
Hvis mediebrowseren ikke viser dine billeder og videoer
Brug Mediebrowser til at gøre billeder i dit fotobibliotek tilgængelige i andre apps, eksempelvis Pages og iMovie. Mediebrowseren viser kun indholdet i det Fotos-bibliotek, der er angivet som systemets fotobibliotek. Hvis du har mere end ét Fotos-bibliotek – og det, du bruger, ikke er angivet som systemets fotobiblioteket – viser mediebrowseren ikke indholdet.
Følg disse trin for at angive det aktuelle bibliotek som systemets fotobibliotek:
Vælg Fotos > Indstillinger.
Klik på knappen Generelt øverst i vinduet Indstillinger.
Klik på Brug som systemets fotobibliotek.
Hvis du oplever andre problemer med Fotos
Hvis du oplever andre problemer – herunder manglende eller tomme fotominiaturer, uventet adfærd, eller hvis Fotos ikke åbner – kan du teste i et nyt bibliotek eller på en ny brugerkonto.
Opret et nyt Fotos-bibliotek
Slut Fotos.
Tryk på alternativknappen, og hold den nede, mens du åbner Fotos.
Klik på Opret nyt i den dialogboks, der vises.
Giv dit nye bibliotek et navn, og klik derefter på OK. Kontroller, om Fotos åbner uden problemer med dette nye bibliotek.
Tilføj nogle billeder i det nye bibliotek, og se, om du stadig oplever de samme problemer.
Hvis du vil vende tilbage til dit primære Fotos-bibliotek, skal du først afslutte Fotos. Åbn derefter appen igen, mens du holder Alternativtasten nede, vælg dit primære bibliotek, og klik på Vælg bibliotek.
Test i en anden brugerkonto
Du kan også åbne Fotos med en anden brugerkonto på din Mac og kontrollere, om Fotos åbnes.
Brug reparationsværktøjet til Fotos-biblioteket
Hvis Fotos kan åbnes med det nye bibliotek eller en anden brugerkonto, er der muligvis et problem med dit bibliotek. Følg trinnene for at bruge reparationsværktøjet til Fotos-biblioteker på dit primære Fotos-bibliotek.