Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Sådan sletter du en app, som har en konfigurationsbeskrivelse på din iPhone, iPad eller iPod touch

Læs mere om, hvordan du sletter en app og dens konfigurationsbeskrivelse.

Apple har fjernet nogle apps fra App Store, der installerer rodcertifikater, som kan tillade dataovervågning. Hvis du har installeret en af disse apps på din enhed, skal du slette både appen og den tilknyttede konfigurationsbeskrivelse for at sikre, at dine data forbliver beskyttede.

Sådan slettes en app og dens konfigurationsbeskrivelse

Følg disse trin for at slette en app og den tilhørende konfigurationsbeskrivelse.

  1. Slet appen

    • Tryk på appen, og hold fingeren nede, indtil appen begynder at vrikke.

    • Tryk derefter på knappen Slet i øverste venstre hjørne af appen for at slette den. Tryk på Slet, hvis du får vist beskeden "Hvis du sletter denne app, bliver alle dens data også slettet".

  2. Hvis appen har en konfigurationsbeskrivelse, slettes den.

    • Gå til Indstillinger > Generelt > Profiler eller Adm. af profiler og enheder*, og tryk på appens konfigurationsprofil.

    • Tryk derefter på Slet beskrivelse. Angiv koden til enheden, hvis du bliver bedt om det, og tryk derefter på Slet.

  3. Genstart din iPhone, iPad eller iPod touch.

* Hvis denne indstilling ikke vises under Indstillinger, er der ikke installeret beskrivelser, der kan administreres på enheden.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: