Hvad indeholder kategorien Andet i din iCloud-lagringsplads?

Læs mere om kategorien Andet i iCloud-lagringspladsen på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Med iCloud kan du arkivere dit yndlingsindhold og holde det opdateret på alle enheder, som er logget ind med dit Apple-id. Du får 5 GB iCloud-lagringsplads gratis, og du kan altid købe mere eller frigøre plads.

Se, hvad du arkiverer i iCloud, på din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Tryk på Indstillinger, og tryk derefter på dit navn.

  2. Vælg iCloud.

  3. Tryk på Administrer kontolagringsplads.

Se, hvad du arkiverer i iCloud, på en hvilken som helst enhed ved hjælp af en webbrowser

  1. Gå til iCloud.com.

  2. Log ind med det Apple-id, du bruger til iCloud.

  3. Tryk på Kontoindstillinger for at se din lagringsplads.

Hvis du ser kategorien Andet i din iCloud-lagringsplads

Når du gennemser din iCloud-lagringsplads, vil du muligvis se en kategori, der hedder Andet. Dette vises som en gruppe af kategorier, fordi der ikke altid er plads til hver kategori på en mindre skærm. Mail og Beskeder i iCloud indgår muligvis i kategorien Andet på din iPhone, iPad eller iPod touch, men vises stadig som selvstændige kategorinavne på din Mac.*

Kategorien Andet kan indeholde forskellige kategorier – dette afhænger af, hvad du lagrer i iCloud, og om du er i en familie, der deler lagringsplads. De rigtige kategorinavne på de to største lagringskategorier fremgår typisk på din iPhone, iPad eller iPod touch, mens resten af kategorierne grupperes i kategorien Andet.

macos-ventura-macbook-pro-16in-ios-16-iphone-14-pro-settings-apple-id-icloud-manage-storage

* Hvis du vil se din iCloud-lagringsplads på din Mac, skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger. Klik på Apple-id, og klik derefter på iCloud.

Udgivelsesdato: