Brug iTunes til at synkronisere din iPhone, iPad eller iPod med din computer
På macOS Mojave eller tidligere eller en Windows-pc kan du bruge iTunes til at synkronisere musik, film og mere.
Overvej at bruge skybaserede muligheder i stedet for iTunes til at synkronisere indhold til din iPhone, iPad eller iPod.1 Du kan bruge iCloud, Apple Music eller lignende tjenester til at opbevare dit indhold i skyen. På den måde kan du få adgang til din musik, dine fotos og meget mere, når du ikke er i nærheden af din computer.
Synkroniser indholdstyper med iTunes
Album, sange, playlister, film, tv-udsendelser, podcasts og lydbøger2
Billeder og videoer2
Kontakter og kalendere2
Synkroniser eller fjern indhold med iTunes
Åbn iTunes, og slut enheden til din computer med et USB-kabel.
Klik på symbolet for enheden på iTunes-værktøjslinjen. Hvis symbolet ikke vises, kan du få mere at vide om, hvad du skal gøre.

Klik på den indholdstype, du vil synkronisere, på listen Indstillinger.3
Markér afkrydsningsfeltet ud for Synkroniser for at slå synkronisering til.

Marker afkrydsningsfeltet ud for hvert element, du vil synkronisere.
Klik på Synkroniser.
Klik på OK.
Synkroniser dit indhold via Wi-Fi
Når du har indstillet USB-synkronisering, kan du skifte til Wi-Fi-synkronisering:
Slut din enhed til computeren med et USB-kabel, åbn iTunes, og vælg enheden. Få mere at vide om, hvad du skal gøre, hvis din enhed ikke registreres.
Klik på Oversigt på listen Indstillinger.
Vælg Synkroniser med denne [enhed] via Wi-Fi.
Klik på Anvend.
Når computeren og enheden har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk, vises enheden i iTunes. Enheden synkroniseres automatisk, når den er sluttet til en strømforsyning, og iTunes er åbnet på computeren.
Løs almindelige synkroniseringsproblemer
Hvis du bruger iCloud eller andre tjenester til at holde dit indhold opdateret, kan nogle iTunes-synkroniseringsfunktioner være slået fra.
iTunes-funktionerne kan variere, afhængigt af land eller område.
Du kan kun synkronisere din enhed med ét iTunes-bibliotek ad gangen. Hvis du får vist en besked om, at din enhed er synkroniseret med et andet iTunes-bibliotek, har din enhed tidligere været tilsluttet en anden computer. Hvis du klikker på “Fjern og synkroniser”, sletter iTunes det valgte indhold på din enhed og erstatter det med indhold fra denne computer.