Flyt apps og opret mapper på din iPhone, iPad eller iPod touch
Du kan organisere dine apps på hjemmeskærmen, lægge dem i mapper og flytte dem til andre sider eller skærme.
Sådan organiserer du dine apps
Tryk og hold nede på en app på skærmen, og tryk derefter på
.Træk appen til en ny plads, f.eks. Dock nederst på skærmen.
På iPhone X og senere modeller: Tryk på OK for at gemme. På iPhone 8 og tidligere modeller: Tryk på knappen Hjem.
Sådan lægger du dine apps i en mappe
Hvis du vil oprette en mappe, skal du trykke og holde nede på en app, indtil den ryster. Træk derefter en app til en anden app.
Træk yderligere apps ind i mappen.
Navngiv mappen ved at trykke og holde nede på mappen, indtil menuen med hurtige kommandoer vises. Tryk på Omdøb, skriv navnet, og tryk derefter på OK.
Sådan flytter du en app til en anden side
Til at begynde med har du én side med apps. Hvis du vil oprette en ny side, skal du trykke og holde nede på en app, indtil dine apps begynder at ryste, og derefter trække en app til højre kant af skærmen. Der går muligvis et øjeblik, før den nye side vises. Hvis du vil slette en side, skal du samle alle dine apps på en anden hjemmeskærm. Når der ikke er flere apps tilbage på siden, bliver den slettet.
Hvis du har mere end én side, kan du se en række prikker over Dock. Den oplyste prik indikerer, hvilken side du er på. Du kan flytte en app til en anden side og oprette nye sider.
Hvis der er prikker til venstre eller højre for den oplyste prik, kan du trække appen til højre for at flytte den til næste side. Ellers kan du skubbe til venstre for at se dine apps på den pågældende side.
Hvis der ikke er nogen prikker til højre for den oplyste prik, og du trækker appen til højre, oprettes der en ny side.
I iOS 16 vises Søg nederst i stedet for prikkerne, indtil du ruller gennem siderne på din hjemmeskærm. Søgemuligheden er kun tilgængelig på iPhone.
Læs mere om apps på din hjemmeskærm
Tilpas din hjemmeskærm for at skjule sider fra din skærm, og brug derefter appbiblioteket til at finde apps.
Læs mere om, hvordan du sletter installerede apps på din iPhone, iPad og iPod touch.