Sådan finder du serienummeret på dine AirPods
Du kan finde serienummeret på dine AirPods i indstillingerne for den parrede iPhone, iPad, eller Mac og på dine AirPods.
Find AirPods-serienummeret på iPhone eller iPad
Gå til Indstillinger, og tryk derefter på Bluetooth.1
Tryk på navnet på dine AirPods. Hvis dine AirPods ikke vises, skal du parre dem med din enhed.
Hvis du vil se serienummeret, skal du trykke på knappen ud for dine AirPods.2

Find AirPods-serienummeret på Mac
Vælg Apple-menuen , og klik derefter på Systemindstillinger.
Klik på Bluetooth.
Klik på navnet på dine AirPods. Hvis dine AirPods ikke vises, skal du parre dem med din enhed.
Klik på ud for dine AirPods for at få vist serienummeret.
Find serienummeret, som er trykt på dine AirPods
Du kan finde serienummeret trykt på dine AirPods eller opladningsetuiet.
AirPods eller AirPods Pro
Hvis du har AirPods eller AirPods Pro, har dine AirPods og dit opladningsetui det samme serienummer. Du kan finde serienummeret på undersiden af låget på dit opladningsetui.
AirPods Max
Hvis du har AirPods Max, kan du tage den venstre magnetiske ørepude af for at se serienummeret.
Find det på den originale emballage
Hvis du har den originale emballage, kan du finde serienummeret ved stregkoden. Du kan også finde serienummeret på originalproduktets kvittering eller faktura.
1. I iOS 13 eller iPadOS 13 eller tidligere versioner skal du gå til Indstillinger og derefter trykke på Generelt. Tryk på Om, og rul ned, indtil navnet på dine AirPods vises, og tryk derefter på navnet.
2. Med AirPods 2 og nyere og AirPods Pro 1 og 2 har hver AirPod også sit eget serienummer, der er trykt på selve AirPod'en. Hvis du har brug for at sende dine AirPods eller dit opladningsetui til service, skal du henvise til det primære serienummer, der er trykt på etuiets låg. Du behøver ikke oplyse serienumrene på dine AirPods.