Hvis du får vist en advarsel om, at Face ID er blevet slået fra på din iPhone eller iPad Pro

Hvis denne meddelelse vises på hjemmeskærmen eller under Indstillinger, skal din iPhone eller iPad muligvis opdateres eller til service.

Du kan få vist følgende meddelelse på din iPhone X eller en nyere model, iPad Pro 12,9" (3. generation) eller en nyere model eller iPad Pro 11" (1. generation) eller en nyere model:

"Der opstod et problem med TrueDepth-kameraet. Face ID blev slået fra."

Det skal du gøre nu

  1. Opdater din iPhone eller iPad til seneste version af iOS eller iPadOS.

  2. Kontroller, om der er et problem med Face ID i historikken for reservedele og service på din iPhone. Det gør du ved at åbne appen Indstillinger, trykke på Generelt og derefter trykke på Om.

  3. Hvis du stadig ikke kan registrere dit ansigt eller låse din iPhone eller iPad op med Face ID, skal din enhed muligvis til reparation. Anmod om service

En iPhone viser skærmbilledet Indstillinger > Face ID & kode med en advarsel foroven med teksten: "Der er fundet et problem med TrueDepth-kameraet. Face ID blev slået fra."

Du bør kun lade en uddannet tekniker reparere din enhed. Forkert reparation, ændring eller brug af uægte komponenter i lasersystemerne kan forhindre sikkerhedsmekanismerne i at fungere korrekt og kan forårsage farlig eksponering og skade på øjne eller hud.

Hvad betyder denne meddelelse?

Ved hjælp af den diagnosticering, der er tilgængelig i iOS 14.6 eller nyere, fandt Apple et problem med TrueDepth-kameraet, som kan medføre, at det ikke fungerer som forventet. TrueDepth-kameraet indeholder lasere, som kan være deaktiveret af sikkerhedsmæssige årsager, hvis enheden har en funktionsfejl eller er beskadiget. Dette forhindrer dig ikke i at bruge din iPhone eller iPad, men indtil din iPhone eller iPad er blevet opdateret eller har været til service, vil du muligvis ikke kunne bruge Face ID, Animoji, Memoji og visse andre funktioner, der bruger forsidekameraet.

Udgivelsesdato: