Del og tildel påmindelser på din iPhone eller iPad
Del dine påmindelseslister med andre, tildel påmindelser til folk for at opdele opgaver eller indkøbsvarer, og modtag notifikationer om deadlines eller aktivitet.
Del en liste
Åbn appen Påmindelser. Tryk på den liste, du vil dele.
Tryk på
.I menuen skal du trykke på din kontaktperson eller en app såsom Beskeder eller Mail og dele listen.
Når nogen har accepteret din invitation, kan vedkommende tilføje og slette emner og markere dem som færdige. Hvis du vil have vist delte lister, som du har oprettet i iOS 13 eller nyere, skal de personer, du har inviteret, også have iOS 13 eller nyere på deres enhed. Notifikationer, som du indstiller for dine påmindelser, deles ikke med andre.
Tildel en påmindelse på en delt liste
Tryk på en påmindelse.
Tryk på
på den hurtige værktøjslinje.Vælg den person, du vil tildele påmindelsen til.
Tryk på OK.
Har du brug for at tildele en påmindelse til en anden eller fjerne en tildeling? Tryk på modtageren ud for påmindelsen, og tryk derefter på Tildel til anden eller Fjern tildeling.
I iOS 17 og nyere versioner kan du også oprette en tidlig påmindelse for at modtage en notifikation før fristen for en tildelt opgave.
Slå notifikationer til eller fra på en delt påmindelsesliste
I appen Påmindelser skal du trykke på den delte liste, som du vil ændre notifikationer for.
Tryk på
.Tryk på Administrer delt liste.
Slå notifikationsindstillingen til eller fra for Tilføjer påmindelser og Fuldfører påmindelser.
Tryk på OK.

Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.