Sådan opgraderer du til macOS Sonoma
Med macOS Sonoma kan du arbejde og spille på din Mac på en endnu mere effektiv måde. Øg din tilstedeværelse ved videoopkald. Få adgang til information på helt nye måder. Opnå større gaming-ydeevne. Og opdag endnu flere måder at tilpasse din Mac på.
Tjek kompatibilitet
macOS Sonoma er kompatibel med disse Mac-modeller. Du kan også se en komplet liste over kompatible modeller.
MacBook Pro fra 2018 eller en nyere model
MacBook Air fra 2018 eller en nyere model
Mac mini fra 2018 eller en nyere model
iMac fra 2019 eller en nyere model
iMac Pro
Mac Studio fra 2022 eller en nyere model
Mac Pro fra 2019 eller en nyere model
Opret en sikkerhedskopi
Før du opgraderer, er det en god ide at lave en sikkerhedskopi. Hvis du har en ekstern lagringsenhed, kan du bruge den til at sikkerhedskopiere din Mac med Time Machine.
Download og installer macOS Sonoma
Brug Softwareopdatering til at downloade og installere den seneste version af macOS Sonoma. Det er den hurtigste og nemmeste måde at få macOS-opgraderinger på, og det kræver muligvis mindre lagringsplads til download og installation.
Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen i hjørnet af skærmen. Klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik derefter på Softwareopdatering til højre.
Eller i tidligere versioner af macOS skal du vælge Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på Softwareopdatering.
Eller du kan
i din menulinje til at søge efter "Softwareopdatering" og åbne den fra søgeresultaterne.
Hvis din ældre Mac ikke inkluderer Softwareopdatering, kan du finde macOS Sonoma ved at søge efter den i App Store.