Del din lokalitet med iPhone
Del din lokalitet med venner, familiemedlemmer og andre pålidelige kontakter i Find, Beskeder og Kort. Du kan dele din aktuelle lokalitet én gang, midlertidigt dele din lokalitet, mens du er på vej til en forventet destination, eller dele din aktuelle lokalitet i realtid.
Forskellige måder at dele din lokalitet på
Med iPhone kan du dele din lokalitet med familie og venner for at holde kontakten, for at koordinere i forbindelse med en begivenhed eller for at vide, hvornår et familiemedlem er kommet hjem. Du kan dele i forskellige apps – og du kan vælge, hvilke lokalitetsoplysninger du vil dele.
Del én gang
I Beskeder eller Kort kan du dele en engangsvisning af, hvor du er lige nu.
Del din aktuelle lokalitet én gang
Del, mens du er på vej
I Kort kan du dele din forventede ankomsttid, herunder din trinvise vejvisning. I Beskeder kan du bruge Tjek ankomst til at dele din lokalitet, hvis du ikke ankommer til din destination som forventet.
Del din lokalitet på vej til en destination
Del løbende
I Find eller Beskeder kan du dele din lokalitet i realtid for at gøre det endnu nemmere at holde forbindelsen. Du kan vælge at dele din aktuelle lokalitet i en time, resten af dagen eller på ubestemt tid.
Nogle muligheder for lokalitetsdeling kræver iOS 17. Hvis du ikke kan se en mulighed, skal du opdatere din iPhone til den nyeste softwareversion.
Del din aktuelle lokalitet én gang
Du kan dele din aktuelle lokalitet som et snapshot. Den person, du deler med, kan kun se denne lokalitet, og personen kan ikke følge dig, efterhånden som du flytter dig.
Indsæt en knappenål i Beskeder
Åbn en samtale, eller start en ny besked.
Tryk på
, og tryk derefter på Lokalitet.Tryk på
, tryk på Send knappenål, og send derefter din besked.
I iOS 16 eller tidligere kan du dele din aktuelle lokalitet i Beskeder ved at trykke på personens navn øverst i samtalen og derefter trykke på "Send min aktuelle lokalitet".
Du kan også dele din aktuelle lokalitet ved at anbringe en knappenål i Kort.
Når du deler din aktuelle lokalitet én gang
Når du anbringer en knappenål, deler du kun den aktuelle lokalitet. Den person, du har delt med, kan ikke se din aktuelle lokalitet, efterhånden som du flytter dig.
Del din lokalitet på vej til en destination
Når du er på vej til en destination, kan du dele din lokalitet i Kort eller starte en Tjek ankomst-session i Beskeder.
Del din forventede ankomsttid i Kort
Du kan dele din forventede ankomsttid, mens du følger en kørselsvejledning, vejvisning på cykel eller vejvisning til fods. Når du deler din forventede ankomsttid, deler du din lokalitet i realtid og alle stop på ruten, mens du navigerer.
Del din forventede ankomsttid i Kort
Fortæl familie og venner, at du er ankommet, med Tjek ankomst
Du kan bruge Tjek ankomst til automatisk at give et familiemedlem, en ven eller en anden pålidelig kontakt besked om, at din iPhone er ankommet, eller at din aktivitet er fuldført, og vælge, hvilke oplysninger vedkommende kan se, hvis du ikke ankommer som forventet.
Tjek ankomst deler ikke automatisk din lokalitet. Din lokalitet deles kun, hvis der er en uventet forsinkelse under din rejse eller aktivitet, og du ikke reagerer.
Læs om, hvordan du bruger Tjek ankomst
Når du deler din lokalitet på vej til en destination
Når du deler din forventede ankomsttid i Kort, deler du din lokalitet i realtid, hvilket betyder, at den person, du har delt med, kan følge dine bevægelser i realtid.
Når du starter en Tjek ankomst-session, men din iPhone ikke ankommer til destinationen som forventet, giver Tjek ankomst din pålidelige kontakt besked og deler din aktuelle lokalitet samt netværkssignalet og batterioplysningerne for din iPhone. Du kan også vælge at dele flere oplysninger, herunder den rute, du har tilbagelagt.
Når Tjek ankomst deler din lokalitet med din pålidelige kontakt, og du afslutter Tjek ankomst, kan den pågældende lokalitet blive delt i en kort periode. Kun den aktuelle lokalitet, der blev delt, forbliver delt – ikke din nuværende lokalitet.
Del din aktuelle lokalitet i realtid
Du kan dele din lokalitet i realtid – hvilket gør det muligt for venner og familie at følge din aktuelle lokalitet i realtid – i enten Find eller Beskeder. Med Lokalitet i realtid kan personer, du har delt din lokalitet med, endda få en fornemmelse af, hvilken retning du bevæger dig i, og hvor hurtigt du bevæger dig.
Uanset hvilken app du starter fra, deles din lokalitet på samme måde.
Hvis du vil dele lokalitet i realtid, skal både du og den person, du deler med, have en iPhone med iOS 15 eller nyere.
Begynd at dele din aktuelle lokalitet ved hjælp af Find
Tryk på fanen Mig i Find, og slå Del min lokalitet til.
Tryk på fanen Personer, tryk på
, og tryk derefter på Del min lokalitet for at tilføje en ven og begynde at dele din lokalitet. Hvis du er en del af en familiegruppe, kan du allerede se dine familiemedlemmer.Du kan vælge at dele din lokalitet i en time, resten af dagen eller på ubestemt tid.
Læs mere om, hvordan du deler din lokalitet i Find
Begynd at dele din aktuelle lokalitet ved hjælp af Beskeder
Tryk på
for at dele din lokalitet i realtid direkte i samtalen. Personen eller personerne i samtalen kan trykke på din lokalitetsbesked for at finde dig på et kort og få en rutevejledning til din aktuelle lokalitet.Du kan også trykke på navnet på personen eller gruppen øverst i samtalen. Tryk derefter på Del min lokalitet (eller tryk på Anmod om lokalitet for at anmode dem om at dele med dig).
Du kan vælge at dele din lokalitet i en time, resten af dagen eller på ubestemt tid.
Læs mere om, hvordan du deler din lokalitet i Beskeder
Når du deler din aktuelle lokalitet
De personer, du deler med, kan:
Finde din lokalitet i realtid i Find, Kort, dit kontaktkort i Kontakter og ved at trykke på dit navn øverst i en samtale i Beskeder.
Se din generelle lokalitet under dit navn i en samtale i Beskeder og se din lokalitet i realtid ved at trykke på dit navn. Når du deler din lokalitet i en gruppebesked, kan alle i gruppebeskeden se din lokalitet.
Få en rutevejledning til din lokalitet i Kort.
Indstille en notifikation, så de ved, hvornår du ankommer til eller forlader en lokalitet efter eget valg. Hvis en person indstiller en lokalitetsbaseret notifikation, får du en notifikation. Hvis personen forsøger at indstille en tilbagevendende notifikation (hvis personen f.eks. vil have besked, hver gang du tager fra arbejde), skal du først acceptere invitationen.
Når du deler din aktuelle lokalitet, kan du også:
Dele din lokalitet via satellit, når du er et sted uden Wi-Fi- og mobildækning.
Hvis både du og den person, du har delt med, har en iPhone 15 eller iPhone 15 Pro, kan I bruge Præcis søgning til at få hjælp til at finde hinandens præcise lokalitet.
Stop delingen af din lokalitet
Du kan slå lokalitetsdeling fra i Find eller stoppe deling med en person eller gruppe i Find, Kort eller Beskeder. Du kan også bruge Sikkerhedskontrol til hurtigt at stoppe deling af oplysninger, hvis din personlige sikkerhed er i fare.
Hvis du sletter appen Find, kan personer, du har delt din lokalitet med, stadig se din lokalitet. Hvis du vil stoppe med at dele din lokalitet, skal du geninstallere Find og følge trinnene for at stoppe deling.
Sikkerhedskontrol
Hvis din personlige sikkerhed er i fare, kan du bruge Sikkerhedskontrol på iPhone til hurtigt at stoppe med at dele dine oplysninger, herunder lokalitetsoplysninger. Du kan også gennemse og opdatere deling med enkeltpersoner og apps.
Læs om, hvordan Sikkerhedskontrol på iPhone beskytter dig
Stop midlertidigt deling af din lokalitet med alle
Åbn Find.
Vælg fanen Mig.
Slå Del min lokalitet fra.
Når du slår Del min lokalitet til igen, kan de personer, du tidligere har delt med, se din lokalitet igen.
Stop deling af din lokalitet med én person
Når du stopper med at dele din lokalitet med en person i én app, stopper du med at dele din lokalitet på tværs af apps. Den person, du stopper deling med, får ikke besked.
Find:
Vælg fanen Personer.
Vælg den person, som du ikke længere vil dele din lokalitet med.
Rul ned, og tryk på Stop deling af min lokalitet.
Beskeder:
Start en samtale med den person eller gruppe, du har delt din lokalitet med.
Tryk på navnet på personen eller gruppen øverst i samtalen.
Tryk på Stop deling.
Kort:
Tryk på "Deler med..." nederst på skærmen.
Tryk på navnet på den person, du vil stoppe deling af din lokalitet med.