Hvad er skærmafstand?
Skærmafstand kan hjælpe børn med at få sunde skærmvaner, der kan reducere deres risiko for nærsynethed, og kan give folk i alle aldre mulighed for at reducere den digitale overbelastning af øjnene. Skærmafstand er som standard aktiveret for børn under 13 i en familiedelingsgruppe.
Hvis man kigger på noget som f.eks. en enhed eller bog for tæt på i en længere periode, kan det øge belastningen af øjnene og risikoen for nærsynethed. Skærmafstandsfunktionen i Skærmtid bruger TrueDepth-kameraet til at registrere, når du holder din iPhone eller iPad tættere på end 30 cm i en længere periode, og opfordrer dig til at flytte den længere væk.
Skærmafstand er som standard aktiveret for børn under 13* i en familiedelingsgruppe. Hvis du vil sikre, at dine indstillinger for Skærmafstand synkroniseres på tværs af enheder, skal du opdatere alle enhederne i din familiedelingsgruppe til den nyeste softwareversion, før du ændrer indstillingerne.
*Aldersbegrænsningen afhænger af delstat, land eller område. Hvor det er et lovkrav, skal en Apple-konto oprettet for et barn under 18 år være en del af en familiedelingsgruppe. Læs mere om, hvordan indstillinger og funktioner for børn varierer efter delstat, land eller område.
Slå Skærmafstand til eller fra
Åbn appen Indstillinger, rul ned, og tryk derefter på Skærmtid.
Tryk på Indhold og anonymitet. Tryk på Skærmafstand, og slå derefter Skærmafstand til eller fra. Du bliver muligvis bedt om at indtaste din kode til skærmtid.
Hver gang dit barn opdaterer en enhed, der er logget ind med barnets Apple-konto, slås Skærmafstand til igen for alle barnets enheder.
Hvad skal du gøre, hvis du ser en advarsel om skærmafstand
Når du holder din iPhone- eller iPad-skærm for tæt på dit ansigt, dækkes skærmen af Skærmafstand med en advarsel, hvilket forhindrer dig i at fortsætte. For at fjerne advarslen kan du gøre følgende:
Flyt din iPhone eller iPad til en afstand på mere end 30 cm fra dit ansigt.
Tryk på Fortsæt.
Hvilke enheder fungerer med Skærmafstand
Skærmafstand er kun tilgængelig på enheder med et TrueDepth-kamera, det samme kamera, der bruges til Face ID, opdateret til iOS 17 eller iPadOS 17 eller senere.