Hvis titlerne på dine indtalte memoer er ændret til datoer

Fra iOS 17, iPadOS 17 og macOS Sonoma krypterer Memoer titlerne på de optagelser, der opbevares i iCloud, ud over at kryptere selve optagelserne. På grund af denne ændring er det muligvis datoen for optagelsen, der vises i Memoer, i stedet for titlen, som tidligere blev vist, når du bruger en enhed med ældre software.

Sådan lagres data fra indtalte memoer i iCloud

Dine iCloud-data – herunder optagelser af indtalte memoer – krypteres under overførsel og lagres i et krypteret format for at beskytte din anonymitet og sikre dine personlige oplysninger.

Fra og med iOS 17, iPadOS 17 og macOS Sonoma sker der også en kryptering af titlerne på de optagelser af indtalte memoer, som du opbevarer i iCloud.

På grund af denne ekstra kryptering, der sker, når du opdaterer en af​dine Apple-enheder til iOS 17, iPadOS 17 eller macOS Sonoma, viser dine øvrige enheder nu muligvis dato og tid for optagelsen (f.eks. "2023-08-11T07:53:31Z") som titel i stedet for den tidligere titel på optagelsen. Dette skyldes, at disse enheder har ældre versioner af Memoer, og at du endnu ikke har opdateret dem.

Læs mere om sikkerheden for iCloud-data

Opdater din enhed

Hvis du vise titlerne på dine optagelser af indtalte memoer på alle dine enheder, skal du opdatere dine enheder til den nyeste software.

Hvis du ikke kan opdatere din enhed

Hvis du ikke kan opdatere din enhed til den nyeste software, synkroniseres titlerne på de optagelser af indtalte memoer, som du opretter på din opdaterede enhed, ikke med din gamle enhed.

Udgivelsesdato: