Dette skal du gøre, før du sælger eller bortgiver dit Apple TV 4K eller Apple TV HD
Du skal bruge disse trin til at nulstille dit Apple TV til fabriksindstillingerne og fjerne det fra dine tilknyttede enheder, så det er klar til en ny ejer.
Følg disse trin for at fjerne alle dine personlige oplysninger fra dit Apple TV og gendanne det til fabriksindstillingerne. Når du har nulstillet dit Apple TV, kan du læse om, hvordan du fjerner det fra din liste over tilknyttede enheder, så du kan gøre plads til nye enheder.
Gå til Indstillinger på dit Apple TV > System > Nulstil.
Vælg en nulstillingsmulighed:
Nulstil: Dette er den hurtigste metode til at gendanne dit Apple TV til fabriksindstillingerne. Denne mulighed kræver ikke internetforbindelse.
Nulstil og opdater: Denne mulighed gendanner fabriksindstillingerne på dit Apple TV og installerer softwareopdateringer. Denne mulighed kræver internetforbindelse.
Du må ikke afbryde strømmen til dit Apple TV, før nulstillingsprocessen er fuldført. Efter nulstillingen vil alt dit indhold, alle indstillinger og alle personlige oplysninger være slettet.
Åbn Indstillinger på din iPhone eller iPad.
Tryk på dit navn.
Rul ned og tryk på det Apple TV, du sælger eller forærer væk.
Tryk på Fjern fra konto.