Sådan sender du dine Beats-hovedtelefoner til reparation hos Apple i USA eller Canada

Se her, hvordan du sender dine Beats-hovedtelefoner til service hos Apple.

Skal du bruge et andet land eller område?

Når du har kontaktet Apple omkring service, modtager du et sæt, der indeholder alt det, du skal bruge for at returnere produktet til Apple.

Pak dine Beats-hovedtelefoner

  1. Læg Beats-hovedtelefonerne i plastposen. Du må ikke lægge tilbehør ned sammen med hovedtelefonerne (f.eks. kabler, karabinhager eller bæretasker). Hvis du sender andre produkter i pakken, kan vi ikke returnere dem til dig.

    No alt supplied for Image
  2. Anbring posen under den beskyttende film, der er fastgjort til indlægget i papkassen.

    No alt supplied for Image
  3. Fold de sider på indlægget med film ned.

    No alt supplied for Image
  4. Fold de andre sider på indlægget op.

    No alt supplied for Image
  5. Læg indlægget ned i kassen. Luk derefter kassen.

    No alt supplied for Image
  6. Træk den beskyttende tape af, og sæt den på kassen som vist.*

    No alt supplied for Image
  7. Fjern den øverste mærkat fra forsendelseskassen. Det er din kvittering. Sørg for, at returforsendelsesmærkaten bliver siddende på kassen.

*Apple er ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå under forsendelsen.

Send dine Beats-hovedtelefoner til Apple

  1. Find navnet på kureren på returforsendelsesmærkaten.

  2. Gå til kurerens websted for at aftale afhentning eller finde et afleveringssted.

  3. Få en kvittering af kureren.

  4. Tjek status for din serviceanmodning.

Brug af dine udskiftede Beats-hovedtelefoner

Registrer serienummeret på dine nye hovedtelefoner. Dit nye Apple-produkt er dækket af en servicegaranti på 90 dage eller den resterende del af den oprindelige garantiperiode for dit produkt eller din AppleCare-aftale, alt efter hvad der giver den længste dækning.

Klik på linket herunder til den model hovedtelefon, du har, for at læse mere om, hvordan du bruger dine reparerede eller udskiftede Beats-hovedtelefoner.

© 2020 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande og områder. AppleCare er et servicemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande og områder. Beats, Beats by Dr. Dre og cirkel b-logoet er varemærker/servicemærker tilhørende Beats, et Apple-datterselskab.

MEDDELELSE TIL FORBRUGERE I CALIFORNIEN

  1. Kunden skal gives et skriftligt overslag som påkrævet (paragraf 9844 i den californiske lov California Business and Professions Code) for reparationer, der skal udføres af serviceforhandleren, og serviceforhandleren må ikke opkræve betaling for udført arbejde eller leverede dele, der overstiger overslaget, uden forudgående samtykke fra kunden. Såfremt det er skriftligt aftalt, må serviceforhandleren opkræve et rimeligt gebyr for leverede serviceydelser, der har til hensigt at fastlægge arten af en fejl som forberedelse til et skriftligt overslag for reparationen. Få flere oplysninger ved at kontakte Bureau of Electronic and Appliance Repair, Department of Consumer Affairs, Sacramento, CA 95814.

  2. En køber af dette produkt i Californien er berettiget til at få udført service eller reparation af dette produkt i garantiperioden. Garantiperioden forlænges med det antal hele dage, hvor produktet ikke har været til rådighed for køberen på grund af garantireparationer. Hvis der opstår en defekt i løbet af garantiperioden, udløber garantien ikke, før defekten er blevet repareret.

Garantiperioden forlænges også, hvis garantireparationerne ikke er blevet udført på grund af forsinkelser uden for købers kontrol, eller hvis garantireparationerne ikke har udbedret defekten, og køber informerer producenten eller sælgeren om den mislykkede reparation inden for 60 dage, efter at reparationen er udført.

Hvis defekten ikke er blevet udbedret efter et rimeligt antal forsøg, kan køber returnere produktet for at få et nyt produkt eller en refusion, og i begge tilfælde fratrækkes et rimeligt beløb for brug. Denne tidsforlængelse har ikke nogen indvirkning på den beskyttelse eller de retsmidler, som køber er berettiget til i henhold til anden lov.

Udgivelsesdato: