Læs om, hvordan du sender din Powerbeats Pro-øretelefon til Apple i Europa

Sådan returnerer du din originale Powerbeats Pro-øretelefon til Apple efter service.

Når du har kontaktet Apple om en ny enhed, modtager du et sæt, der indeholder et nyt produkt med alt, hvad du skal bruge for at returnere dit originale produkt til Apple.

Vigtigt! Husk at returnere produktet, så Apple modtager det inden for 10 dage fra den dato, dit nye produkt blev sendt til dig af Apple (tjek forsendelsesdatoen). Hvis Apple ikke modtager dit originale produkt inden for 10 dage, eller hvis Apples teknikere konstaterer, at dit originale produkt ikke er berettiget til service eller af en eller anden grund ikke er omfattet af en aktiv AppleCare+ aftale, opkræves du den fulde værdi af erstatningsproduktet. Du kan finde oplysninger i Express Replacement Service til Beats, vilkårene og betingelserne for ERS for service, der er dækket af Apples begrænsede garanti eller en AppleCare-aftale, eller vilkårene og betingelserne for ERS for service uden for garantien.

Pak din Powerbeats Pro-øretelefon

  1. Læg din Powerbeats Pro-øretelefon i bakken i den hvide æske. Du må ikke lægge tilbehør ned sammen med din øretelefon (f.eks. dine ørepropper eller opladerkablet). Hvis du sender andre produkter i pakken, kan vi ikke returnere dem til dig.

    powerbeatspro-buds-packout-step1-v2
  2. Sæt låget på den hvide æske.

    powerbeatspro-buds-packout-step2-v2
  3. Læg den hvide æske i den brune kasse.

    powerbeatspro-buds-packout-step3-v2
  4. Luk den brune kasse.

    powerbeatspro-buds-packout-step4-v2
  5. Forsegl kassen med tape, og send den til Apple.* Hvis der er klæbet et batterimærke på ydersiden af kassen, skal du sikre, at du ikke sætter tape over batterimærket. Hvis du bor i Norge, og dit erstatningsprodukt blev leveret med det lokale postvæsen, skal du returnere dit originale produkt via dit lokale posthus ved at bruge den forudbetalte UPS-returforsendelsesmærkat.

    powerbeatspro-buds-packout-step5-v1
  6. Bed kureren om en kvittering for afhentningen.

* Apple er ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå under forsendelsen.

Send din Powerbeats Pro-øretelefon til Apple

  1. Hvis en returforsendelsesmærkat medfølger, skal du sætte den uden på emballagen. Hvis det er relevant, skal du sørge for, at returforsendelsesmærkaten helt dækker den gamle forsendelsesmærkat, eller at du fjerner den gamle forsendelsesmærkat, inden du sætter den nye på.

  2. Hvis en kommerciel faktura medfølger, skal du sætte den uden på emballagen. Hvis den kommercielle faktura ikke er placeret på ydersiden af emballagen, kan pakken muligvis ikke leveres. Kommercielle fakturaer er kun påkrævet i nogle europæiske lande.

  3. Find navnet på kureren på mærkaten (eller et andet sted på emballagen), og gå ind på dennes websted for at aftale afhentning eller finde et afleveringssted. Kunder i Rusland skal aftale afhentning online.

  4. Tjek efter nogle dage, om Apple har modtaget dit produkt.

Brug din Powerbeats Pro-øretelefon efter service

Serienummeret ændres ikke, når du kun udskifter en øretelefon (eller begge øretelefoner). Din nye del er dækket af en servicegaranti på 90 dage eller den resterende del af den oprindelige garantiperiode for dit produkt eller din AppleCare-aftale eller i henhold til forbrugerlovgivningen, alt efter hvad der giver den længste dækning.

Indstil din udskiftede Powerbeats Pro-øretelefon

  1. Sæt begge Powerbeats Pro-øretelefoner i opladningsetuiet. Lad låget være åbent.

  2. Kontroller LED-statusindikatoren på etuiets forside. Den skal blinke rødt.

  3. Tryk på systemknappen på indersiden af etuiet, og hold den inde i fem sekunder. Statusindikatoren bør blinke hvidt. Hvis den stadig blinker rødt, skal du slutte etuiet til en strømforsyning, lukke låget og vente 20 minutter.

  4. Par dine Powerbeats Pro med din enhed.

Par dem med iPhone

  1. Hold Powerbeats Pro tæt ved din oplåste iPhone, mens dine øretelefoner stadigvæk sidder i etuiet, og låget er åbent. Der vises en indstillingsanimation på din iPhone.

  2. Følg vejledningen på skærmen.

Par dem med en anden enhed

  1. Kontroller, at du har slået Bluetooth til på din enhed.

  2. Tryk på systemknappen på dine Powerbeats Pro, og hold den inde, indtil LED-indikatoren blinker, mens dine øretelefoner stadigvæk sidder i etuiet, og låget er åbent.

  3. Åbn Bluetooth-menuen på din enhed. På din Mac skal du f.eks. vælge Apple-menuen () > Systemindstillinger og derefter klikke på Bluetooth.

  4. Tryk eller klik på dine Powerbeats Pro på listen over synlige Bluetooth-enheder.

© 2022 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande og områder. AppleCare er et servicemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande og områder. Beats, Beats by Dr. Dre og cirkel b-logoet er varemærker/servicemærker tilhørende Beats, et Apple-datterselskab.

Udgivelsesdato: