Om AppleCare Services, der er inkluderet i en aftale om beskyttelse af enheder fra tredjepart
Når du køber en Apple-enhed fra en deltagende leverandør, bliver du muligvis tilbudt en aftale om beskyttelse af enheder, der omfatter AppleCare Services.
Hvad er inkluderet i AppleCare Services
Med en aftale, der omfatter AppleCare Services, kan du få service og support direkte fra Apple-eksperter.
Dækning ved skade som følge af uheld
De fleste aftaler om beskyttelse af enheder, der omfatter AppleCare Services, omfatter dækning ved skade som følge af uheld. Skade som følge af uheld betyder fysisk skade i forbindelse med håndtering på grund af uventede og utilsigtede hændelser, såsom tab af din enhed eller væskeskade. Du kan få service til din enhed i Apple Store-butikker og hos Apple-autoriserede serviceudbydere. Reparationer udføres af certificerede teknikere med originale Apple-dele.
Support fra Apple-eksperter
Med AppleCare Services har du prioriteret adgang til Apple-eksperter via chat, telefon eller ved hjælp af appen Apple-support via din iPhone eller iPad. Apple-eksperter kan hjælpe med at foretage fejlfinding af problemer med din Apple-enhed, operativsystemet og apps fra Apple på din enhed.
Din aftale omfatter muligvis yderligere tjenester, såsom dækning i forbindelse med mistede eller stjålne enheder. Kontakt din mobiloperatør eller forhandler for at få flere oplysninger.
Kontakt Apple for at få service eller support
Hvis du har købt en aftale om beskyttelse af enheder, der omfatter AppleCare Services, fra din mobiloperatør eller forhandler, kan du kontakte Apple for at starte en reparation eller få support via telefon eller chat.
Find ud af, om du er dækket
Hvis du allerede har købt en enhed, og du ikke er sikker på, om du har købt en aftale om beskyttelse af enheder, der omfatter AppleCare Services, kan du tjekke, om din enhed er dækket af en AppleCare-aftale.