Find modelnavn og serienummer på din Mac
Find modelnavnet og serienummeret på din Mac på en af følgende måder.
Om denne Mac
Gå til Apple-menuen () i hjørnet af skærmen, og vælg Om denne Mac. Find derefter serienummeret i de viste oplysninger.
Oplysninger om system
Tryk på Alternativtasten på tastaturet, og hold den nede, mens du vælger Apple-menuen > Oplysninger om system på menulinjen.
Vælg Hardware i indholdsoversigten.
Find modelnavnet og serienummeret til højre.
Du kan også få Oplysninger om system til at læse dit serienummer op. Vælg Fil > Læs serienummer op i menulinjen i Oplysninger om system. Eller tryk på Kommando-4.
Produkt eller emballage
Se efter serienummeret, der er trykt på din Mac eller på den originale emballage. Hvis du vil have flere oplysninger, skal du se siden med produkt-id'et for MacBook Pro, MacBook Air, MacBook, iMac, Mac mini, Mac Studio eller Mac Pro.
account.apple.com
Log ind på account.apple.com.
Klik på Enheder i indholdsoversigten.
Hvis din Mac vises til højre, skal du klikke på dens navn for at se modelnavn og serienummer.
Terminal
Åbn appen Terminal, som findes i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer.
Skriv eller indsæt denne kommando i Terminal:
system_profiler SPHardwareDataType
Tryk på Retur for at indtaste kommandoen. I Terminal vises der derefter en hardwareoversigt, der indeholder modelnavnet og serienummeret.
Terminal er også tilgængelig i menuen Hjælpeprogrammer, når du starter din Mac fra macOS-gendannelse.
Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte en Apple Store eller en Apple-autoriseret serviceudbyder.