Find indhold, der er købt af medlemmer af din gruppe med Familiedeling, på din iPhone eller iPad

Med Familiedeling kan du slå Deling af køb til, så alle i din familiegruppe kan downloade og få adgang til indhold, som f.eks. apps, musik, film med mere.

For at komme i gang skal du sørge for, at alle familiemedlemmer har den nyeste softwareversion på deres enheder. Derefter skal arrangøren af Familiedeling slå Deling af køb til for familiegruppen. Medlemmer af gruppen kan vælge at slå Deling af køb til på deres enhed, hvis de vil dele deres indhold.

Få mere at vide om, hvordan du slår Deling af køb til på din iPhone eller iPad

Find indhold, der er købt af medlemmer af din gruppe med Familiedeling

  1. På din iPhone eller iPad skal du åbne App Store, Apple TV-appen eller Apple Books.

  2. Find dit familiemedlems køb og andet indhold.

    • App Store: Tryk på dit profilbillede øverst på skærmen, og tryk derefter på Apps.

    • Apple TV-app: Tryk på fanen Bibliotek, og tryk derefter på Familiedeling.

    • Apple Books: Tryk på dit profilbillede øverst på skærmen.

  3. Tryk på et familiemedlems navn for at få vist vedkommendes indhold.

  4. Tryk på knappen Download for at downloade et emne.

Hvis du indstiller Skærmtid og Spørg før køb, kan børn i din familiegruppe muligvis ikke downloade apps og indhold afhængigt af den børnesikring der er indstillet på deres enhed. Få mere at vide om, hvordan du administrerer børnesikring på dit barns iPhone eller iPad.

Læs om, hvilke typer indhold du kan dele med din familie

Ikke alle typer indhold kan fås i alle lande eller områder. Hvis der skal deles indhold, skal alle familiemedlemmer være tilknyttet samme Apple-konto-land eller -område.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: