Sådan kontakter du en appudvikler

I App Store kan du finde kontaktoplysninger til appudviklere, herunder udviklere af Apple Arcade-spil.

I disse situationer skal du kontakte en appudvikler for at få hjælp

  • Hvis en app ikke fungerer, men problemet ikke påvirker andre apps

  • Hvis du ikke kan bruge et køb i appen, f.eks. et bonusniveau i et spil eller muligheden for at fjerne annoncer

  • Hvis du har modtaget et rabattilbud på et abonnement fra appudvikleren og har spørgsmål om berettigelse

Kontakt udvikleren af en iOS-, iPadOS- eller watchOS-app

  1. Åbn App Store på din iPhone eller iPad.

  2. Søg efter appen, og tryk på den. Hvis du ikke kan finde den app, du leder efter, skal du trykke på knappen Min konto eller dit foto øverst på skærmen, trykke på Apps og derefter trykke på Mine apps.

  3. Tryk på "Ikke på denne [enhed]", og vælg derefter appen.

  4. Rul til afsnittet Vurderinger og anmeldelser på appens produktside, og tryk derefter på Appsupport. Hvis Appsupport ikke vises, skal du kontrollere, om du er logget ind på den korrekte Apple-konto.

    På en iPhone: Appbeskrivelsessiden for Keynote vises. Øverst kan du se 5 stjerner, som du kan bruge til at bedømme appen, en knap til at skrive en anmeldelse og en knap til Appsupport.

For apps på dit Apple Watch

Brug den iPhone, der er pardannet med dit Apple Watch, og følg trinnene for iPhone.

Kontakt udvikleren af en macOS-app

  1. Åbn App Store på din Mac.

  2. Klik på Log ind eller dit billede.

  3. Klik på Apps og købshistorik, og klik derefter på Dine apps.

  4. Klik på den relevante app. Hvis du ikke kan finde appen, kan du bruge søgefeltet.

  5. Klik på Support eller Appsupport på appens produktside. Hvis Support eller Appsupport ikke vises, skal du kontrollere, om du er logget ind på den korrekte Apple-konto.

    På en Mac: Du kan se App Store, der viser siden Eksempelvisning for Keynote. Nederst til højre kan du se linket til Appsupport.

Kontakt udvikleren af en tvOS-app

  1. Åbn App Store på dit Apple TV 4K eller Apple TV HD.

  2. Søg efter appen, og vælg den.

  3. Rul ned til bunden af appens produktside. Find udviklerens websted i afsnittet Oplysninger.

Kontakt udvikleren af en visionOS-app

  1. Åbn App Store på din Apple Vision Pro.

  2. Tryk på knappen Søg i indholdsoversigten.

  3. Søg efter appen, og tryk på den. Hvis du ikke kan finde den app, du leder efter, skal du trykke på knappen Min konto eller dit foto øverst på skærmen, trykke på Apps og købshistorik og derefter trykke på Dine apps.

  4. Tryk på "Apple Vision", og vælg derefter appen.

  5. Rul til afsnittet Vurderinger og anmeldelser på appens produktside, og tryk derefter på Appsupport. Hvis Appsupport ikke vises, skal du kontrollere, om du er logget ind på den korrekte Apple-konto.

Fik du ikke appen fra App Store?

Hvis du har et problem med en app, men du ikke fik appen fra App Store, skal du kontakte udvikleren direkte. Du kan søge på nettet efter appens navn eller udvikleren for at finde vedkommendes kontaktoplysninger.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: