Hvis de indbyggede højttalere på din Mac ikke fungerer

Prøv at udføre trinnene nedenfor, hvis du ikke kan høre lyd fra de indbyggede højttalere på din Mac.

Kontroller appens lydstyrke

De fleste apps, der kan afspille lyd, har deres egne lydstyrkeknapper. Her er nogle eksempler:

  • I appen Music kan du justere lydstyrken med mærket øverst i vinduet.

  • I Apple TV-appen vises lydstyrkemærket for den udsendelse eller film, du ser i øjeblikket, øverst i vinduet.

  • I Safari er lyden for en webside med lydindhold muligvis slået fra. Hvis du vil slå lyden til, skal du klikke på knappen Lydknappen Lyd i søgefeltet øverst i Safari-vinduet.

  • I alle webbrowsere har websteder med deres egen medieafspiller, f.eks. YouTube, deres egne lydstyrkeknapper.

Hvis du kan høre lyd fra apps eller websteder fra de indbyggede højttalere på din Mac, fungerer højttalerne.

Frakobl eksterne lydenheder fra din Mac

Hvis du vil sikre, at lyden ikke sendes til en ekstern enhed, der understøtter lyd, skal du frakoble sådanne enheder:

  • Hovedtelefoner eller eksterne højttalere, der er tilsluttet 3,5 mm-stikket til hovedtelefoner

  • Eksterne lydgrænseflader, USB-hovedtelefoner eller USB-højttalere, der er tilsluttet en USB- eller Thunderbolt-port

  • Eksterne skærme, der er tilsluttet en USB- eller HDMI-port

Kontroller lydindstillingerne på din Mac

  1. På din Mac: Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger.

  2. Klik på Lyd.

  3. Klik på fanen Lyd ud, og vælg derefter de indbyggede højttalere som angivet i kolonnen Type.

  4. Kontroller følgende lydindstillinger nederst i vinduet:

    • Træk i mærket "Styrke på lyd ud" for at justere lydstyrken.

    • Sørg for, at afkrydsningsfeltet Lydløs ikke er markeret.

  5. Test lyden igen.

Fungerer det stadig ikke?

Hvis de indbyggede højttalere på din Mac stadig ikke fungerer, skal enheden muligvis til service. Bestil service.

Udgivelsesdato: