Hvis gendannelsen fra en iCloud-sikkerhedskopi mislykkedes
Læs mere om, hvordan du kan få hjælp til at gendanne en iCloud-sikkerhedskopi af din iPhone, iPad eller iPod touch.
Slut din enhed til strøm, og kontroller, at du har forbindelse til Wi-Fi. Du kan ikke gendanne fra en sikkerhedskopi via en mobildataforbindelse.
Kontroller din softwareversion, og opdater den, hvis det er nødvendigt.
Hvis det er første gang, du gendanner fra en iCloud-sikkerhedskopi, kan du få mere at vide om, hvad du skal gøre. Når du vælger en sikkerhedskopi, kan du trykke på Vis alle for at se alle tilgængelige sikkerhedskopier.
Hvis du har sendt din iPhone eller iPad til service, skal du gendanne den fra en eksisterende iCloud-sikkerhedskopi eller en sikkerhedskopi på din computer eller konfigurere den som en ny enhed
Sikkerhedskopiens størrelse og Wi-Fi-netværkets hastighed afgør, hvor lang tid det tager at gendanne fra en sikkerhedskopi. Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du se, om der står mere om dit problem nedenfor. Du kan også tjekke den viste advarsel.
Hvis der opstår en fejl under gendannelsen fra en iCloud-sikkerhedskopi
Prøv at gendanne enheden på et andet netværk.
Hvis du har en anden tilgængelig sikkerhedskopi, skal du prøve at gendanne ved hjælp af den sikkerhedskopi. Tryk på Vis alle sikkerhedskopier for at se dine øvrige sikkerhedskopier.
Hvis den sikkerhedskopi, du gerne vil gendanne fra, ikke vises på skærmbilledet Vælg en sikkerhedskopi
Prøv at gendanne enheden på et andet netværk.
Hvis du gentagne gange bliver bedt om at indtaste din adgangskode
Hvis du har foretaget køb med mere end én Apple-konto, kan du blive bedt om at indtaste en adgangskode flere gange.
Indtast adgangskoden for hver Apple-konto.
Hvis du ikke kender adgangskoden, skal du trykke på Spring dette trin over eller Annuller.
Gentag, indtil der ikke vises flere meddelelser.
Opret en ny sikkerhedskopi.
Hvis der mangler data efter gendannelsen fra en sikkerhedskopi
Læs om, hvad du skal gøre, hvis der mangler oplysninger, efter at du har gendannet din iOS- eller iPadOS-enhed med iCloud-sikkerhedskopi.
Hvis du har indleveret din iPhone eller iPad til service
Når du får din iPhone eller iPad tilbage fra en Apple Store eller en Apple-autoriseret serviceudbyder, skal du være opmærksom på, at din enhed muligvis er blevet slettet. Hvis det er tilfældet, skal du gendanne den fra en eksisterende iCloud-sikkerhedskopi eller en sikkerhedskopi på din computer eller konfigurere den som en ny enhed.
Hvis du vælger at konfigurere din iPhone eller iPad som en ny enhed og senere beslutter at gendanne enheden fra en eksisterende iCloud-sikkerhedskopi, skal du slette din enhed og gendanne den fra en tidligere gemt iCloud-sikkerhedskopi så hurtigt som muligt. Hvis du ikke sletter din enhed og gendanner den fra en tidligere iCloud-sikkerhedskopi, vil de nye iCloud-sikkerhedskopier, der oprettes, når du konfigurerer enheden som en ny enhed, overskrive dine tidligere gemte iCloud-sikkerhedskopier.
Få hjælp til at sikkerhedskopiere til iCloud
Hvis du har brug for hjælp til at sikkerhedskopiere din iPhone, iPad eller iPod touch med iCloud-sikkerhedskopiering, kan du læse mere om, hvad du skal gøre.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.