Sådan bruger du hårdt klik og får haptisk feedback på Apple-pegefelter

Pegefelter, der omfatter Force Touch-teknologi, har sensorer under overfladen til at registrere forskelle i det tryk, du påfører. Dette muliggør trykregistrerende funktioner såsom Hårdt klik, og det inkluderer haptisk feedback.

Hvad er Hårdt klik og haptisk feedback?

Hårdt klik og haptisk feedback er funktioner på Force Touch-pegefelterne.

  • Brug Hårdt klik ved at trykke hårdt på pegefeltet, indtil du mærker et dybere klik efter det første klik. Dette andet klik er et Hårdt klik, som udfører visse handlinger afhængigt af kontekst.

  • Haptisk feedback er den taktile reaktion, du mærker fra et Force Touch-pegefelt, når du klikker, eller når du udfører handlinger i understøttede apps såsom at flytte figurer, tekst eller andre objekter til justering.

Multi-Touch-bevægelser understøttes af både Force Touch-pegefelter og Multi-Touch-pegefelter.

Har dit pegefelt Hårdt klik og haptisk feedback?

Pegefelter med Force Touch-teknologi understøtter Hårdt klik og giver haptisk feedback. De fleste moderne bærbare Mac-computere har Force Touch, og det samme har genopladelige Magic Trackpad-modeller. For alle sådanne pegefelter omfatter indstillingerne til pegefeltet indstillingen "Hårdt klik og haptisk feedback":

  1. Fra Apple-menuen  skal du vælge Systemindstillinger.

  2. Klik på Pegefelt.

  3. Se efter "Hårdt klik og haptisk feedback" på fanen "Peg og klik" i indstillingerne til pegefeltet. Denne indstilling er kun tilgængelig, når du bruger et Force Touch-pegefelt, som har disse funktioner. Apple-pegefelter uden Force Touch har et mekanisk klik i stedet for Hårdt klik og giver ikke haptisk feedback.

Indstillinger til pegefeltet, der viser indstillingen "Hårdt klik og haptisk feedback".

Hvad kan du gøre med Hårdt klik?

Brug Hårdt klik ved at trykke hårdt på pegefeltet, indtil du mærker et dybere klik efter det første klik. Her er nogle af de ting, du kan gøre med trykregistrerende funktioner såsom Hårdt klik samt alternativer, der også fungerer med pegefelter, der ikke omfatter Force Touch.

På pegefelter med Force Touch

Alternativer

Slå op: Brug Hårdt klik på en tekst på en webside, i en e-mail eller i et dokument for at se flere oplysninger om teksten fra kilder såsom Ordbog, Wikipedia og meget mere.1

Tryk med tre fingre.2 Du kan også bruge ctrl-klik på teksten og vælge Slå op i genvejsmenuen.

Registrering af data: Brug Hårdt klik på en dato, en adresse, en lokalitet, et telefonnummer, en kalenderbegivenhed, et flynummer, et pakkesporingsnummer, en webadresse og meget mere for at se et popover-vindue med et eksempel på oplysninger relateret til disse data. Forskellige apps har forskellige typer data, der kan registreres.

Tryk med tre fingre.2 Du kan også flytte markøren over teksten og derefter klikke på pilen i feltet, der omgiver den, hvis den er tilgængelig.

Vis: Brug Hårdt klik i et arkiv i Finder for at se et eksempel på arkivets indhold.

Tryk med tre fingre.2 Du kan også klikke på arkivet for at vælge det og derefter trykke på mellemrumstasten.

Omdøb arkiv: Brug Hårdt klik til klikke på et arkivs navn i Finder for at redigere navnet.

Klik på arkivet for at vælge det, og tryk derefter på Retur.

App Exposé: Brug Hårdt klik på en app i Dock for at se alle åbne vinduer for den pågældende app.

Klik og hold nede, eller tryk på ctrl-klik på appen, og vælg derefter Vis alle vinduer i genvejsmenuen. Andre metoder er også tilgængelige.

Marker en lokalitet i Kort: Brug Hårdt klik på en lokalitet for at slippe en knappenål der.

Klik og hold nede på lokaliteten, eller ctrl-klik på den, og vælg Marker lokalitet i genvejsmenuen.

Mediebetjeningsknapper for variabel hastighed: I understøttede apps kan du variere trykket på pegefeltet, når du klikker på mediebetjeningsknapper såsom at spole frem og tilbage.

I nogle apps kan du i stedet klikke på mediebetjeningen mere end én gang.

  1. "Hårdt klik med en finger" skal vælges for indstillingen "Slå op og datagenkendelse" i indstillingerne for pegefeltet.

  2. "Tryk med tre fingre" skal være valgt for indstillingen "Slå op og datagenkendelse" i indstillingerne for pegefeltet. Denne indstilling er tilgængelig for både Force Touch-pegefelter og Multi-Touch-pegefelter.

Et Force Touch-pegefelt klikker ikke, bruger ikke hårdt klik eller giver anden haptisk feedback, når det er slået fra.

Udgivelsesdato: