Brug Mærker og Smarte mapper i Noter på din iPhone og iPad
Brug mærker til hurtigt at kategorisere dine noter, så du nemt kan finde dem senere. Du skal blot tilføje et eller flere mærker – f.eks. #arbejde eller #indkøb – hvor som helst i en note. Du kan også bruge smarte mapper til endnu flere organiserings- og søgemuligheder.
Føj et mærke til en note
Med iOS 15, iPadOS 15 og nyere kan du tilføje et mærke hvor som helst i en note, selv i titlen:
Åbn en note i appen Noter.
Skriv # efterfulgt af et mærkenavn.
Tilføj et mellemrum, eller tryk på Enter. Teksten skifter farve for at vise, at mærket er tilføjet.
Mærkenavne skal være ét fortløbende ord, men du kan bruge bindestreger, tal og bundstreger til at gøre mærkenavne længere, f.eks. #have-redskaber. Du kan også indsætte mærker i dine tegninger med Apple Pencil på iPad ved blot at tegne # og skrive mærkenavnet i en note.
Sådan føjes et mærke til flere noter:
Gå til en mappe med listen over noter.
Tryk på , og tryk derefter på Vælg noter.
Vælg noterne, og tryk derefter på Mærker nederst på skærmen.

Vælg de mærker, du vil føje til noterne, og tryk derefter på knappen med .
Hvis du opretter et mærke på en enhed, der kører iOS 15, iPadOS 15 eller nyere, vises mærket på dine andre Apple-enheder, der kører iOS 14, iPadOS 14, macOS Big Sur eller nyere. Hvis dine andre enheder bruger ældre software, vises mærket muligvis som almindelig tekst.
Du kan ikke låse en note, som har et mærke, og du kan ikke føje et mærke til en låst note.
Hvis du ikke kan oprette mærker i Noter
Åbn Indstillinger.
Tryk på Apps.
Tryk på Noter.
Tjek, om Konverter automatisk til tag er aktiveret.
Se og del dine noter med mærker
Når du opretter et mærke, kan du finde det i selve noten og i mærkebrowseren.
Åbn Noter.
Rul ned til mærkebrowseren under din liste over mapper.
Tryk på Alle mærker for at se en liste over alle noter med mærker, eller tryk på et bestemt mærke for at se en liste over alle noter med det pågældende mærke.
Du kan også trykke på to eller flere mærker og filtrere dem for at vise noter, der indeholder alle de valgte mærker (f.eks. både #Havearbejde og #Dagligvarer) eller nogen af de valgte mærker (f.eks. enten #Havearbejde eller #Dagligvarer).

Hvis du deler en note med et mærke med en person, der bruger iOS 14, iPadOS 14, macOS Big Sur eller nyere, kan personen se det mærkede ord og få det vist i sin mærkebrowser. Hvis du deler en note med et mærke med en person, der bruger en ældre softwareversion, deles noten, men mærket vises muligvis som almindelig tekst.
Omdøb eller slet mærker fra dine noter
Med iOS 15 og iPadOS 15 eller nyere kan du omdøbe dine mærker eller slette dem, når du ikke længere skal bruge dem.
Åbn Noter.
Gå til mærkebrowseren nederst i mappeoversigten.
Tryk og hold nede på det mærke, du vil redigere.
Tryk på Omdøb mærke eller Slet mærke i lokalmenuen.

Skriv et nyt navn, og tryk på Omdøb for at bekræfte, eller tryk på Slet for at bekræfte.
Mærkebrowseren viser kun mærker, der bruges i dine noter. Hvis et mærke ikke længere bruges i nogen af dine noter, fjernes det fra mærkebrowseren.
Opret en smart mappe
Du kan bruge smarte mapper til yderligere at organisere noter uden at flytte dem fra deres oprindelige mapper. I smarte mapper aktiverer du filtre, der bestemmer, hvilke noter der vises, så du nemt kan få adgang til bestemte noter og kategorisere dem på forskellige måder.
Sådan oprettes en smart mappe:
Åbn Noter.
Tryk på .
Indtast et navn for din mappe, og tryk derefter på Gør til smart mappe.
Vælg de filtre, du vil bruge til automatisk at vælge noter til din smarte mappe, og tryk derefter på knappen med . Du kan vælge filtre baseret på mærker, hvornår en note blev oprettet, hvornår en note sidst blev redigeret og meget mere.
Tryk på knappen med igen for at oprette din smarte mappe.

Du kan også oprette en smart mappe fra boksen Mærker. Bare tryk på mærket, tryk på , tryk på Opret smart mappe, tilføj et navn, og tryk derefter på knappen med .
Konverter en eksisterende mappe til en smart mappe
Åbn Noter.
Få vist den mappe, du vil konvertere, og tryk på .
Rul ned, og tryk på Konverter til smart mappe.
Når du konverterer en mappe, flyttes dens noter til mappen Noter og mærkes med navnet på den smarte mappe. Du kan ikke konvertere delte mapper, en mappe med undermappe eller en mappe, der indeholder låste noter.
Når du konverterer en mappe til en smart mappe, kan handlingen ikke fortrydes. Hvis du ikke længere vil have en smart mappe, skal du slette den.
Rediger en smart mappe
Åbn Noter.
Tryk og hold fingeren nede på en smart mappe.
Tryk på Rediger smart mappe.

Skift navnet, eller tryk på Administrer smart mappe for at ændre de aktuelle filtre.
Tryk på knappen med .
Flere muligheder med Noter
Få mere at vide om appen Noter på din iPhone, iPad og iPod touch.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.