Slå Match dynamisk område eller Match billedfrekvens til på dit Apple TV

Læs, hvordan du slår matchning af billedfrekvens og dynamisk område til.

Gå til Indstillinger > Video og lyd > Match indhold, og vælg mellem følgende:

  • Match dynamisk område: Slå dette til for at få Apple TV 4K til at matche sit output med det oprindelige dynamiske område for det indhold, du ser.

  • Match billedfrekvens: Slå dette til for at få Apple TV 4K eller Apple TV HD til at matche opdateringsfrekvensen til den oprindelige billedfrekvens for indholdet. Dette gælder for indhold, der er fremstillet ved forskellige billedfrekvenser, f.eks. filmbaseret indhold med 24 billeder i sekundet eller andet internationalt indhold.*

Hvis du slår en af disse indstillinger til, vil Apple TV automatisk forsøge at afgøre, hvilke dynamiske områder eller billedfrekvenser dit tv understøtter. Du kan opleve, at skærmen bliver sort eller flimrer, når tv'et skifter mellem formaterne.

*Apple TV matcher billedfrekvensen for indhold, der er kodet med 60, 50, 30, 25 og 24 billeder i sekundet. Billedfrekvenserne matcher den opdateringsfrekvens, der er relevant for dit område, f.eks. 29,97 billeder i sekundet for NTSC. Indhold med 25 og 30 billeder i sekundet bruger fordobling af billedfrekvensen for at vises ved 50 Hz og 60 Hz, når det er tilgængeligt, og det oprindelige udseende matches, samtidig med at der bevares en problemfri brugergrænseflade.

Hvis Apple TV ikke kan afgøre, hvilke visningsformater der er tilgængelige

Bekræft, hvilke formater dit fjernsyn kan vise. Du kan bekræfte et format ved at gå til Indstillinger > Video og lyd > Match indhold. Vælg derefter et format under Ikke-godkendte formater for at køre en kort visningstest, og bekræft, at det vises korrekt på dit tv.

Udgivelsesdato: