Brug en 8K-skærm med din Mac
Visse Mac-modeller understøtter eksterne skærme med 8K-opløsning, højere opdateringshastigheder på op til 240 Hz i 4K-opløsning og udvidet understøttelse af variabel opdateringshastighed (VRR).
Find kompatible Mac-modeller
Disse Mac-modeller understøtter 8K-opløsning, 4K-opløsning med opdateringshastigheder på op til 240 Hz og VRR på en kompatibel ekstern skærm:
MacBook Pro med M2 Pro, M3 Pro, M2 Max eller M3 Max fra 2023 eller nyere
Identificer din MacBook Pro-model
Mac mini (2023 med M2 Pro)
Identificer din Mac mini-model
Mac Studio fra 2023
Identificer din Mac Studio-model
Mac Pro fra 2023
Indstil din skærm
Tilslut din skærm, og indstil derefter opløsningen og opdateringshastigheden.
Tilslut din skærm
Brug et Ultra High Speed 48 Gbps HDMI-kabel.
Tilslut HDMI-kablet direkte fra HDMI-porten på din Mac til din skærm.
Du får den højeste opløsning og opdateringshastighed, hvis du undlader at bruge et mellemstik med HDMI-kablet.
Indstil opløsning og opdateringshastighed for din skærm
Når du har tilsluttet din skærm, kan du bruge skærmindstillingerne på din Mac til at indstille skærmens opløsning og opdateringshastighed.
På nogle skærme skal du muligvis først bruge skærmens indbyggede menuer for at aktivere 8K-opløsning og VRR. På nogle tv vises disse indstillinger under forskellige navne såsom "game mode" for VRR og "input signal plus" for 8K-opløsning. Du kan finde flere oplysninger i dokumentationen til din skærm.
Læs om, hvad du skal gøre, hvis din skærm ikke virker
Sørg for, at din skærm har den nyeste firmware fra producenten. Se flere oplysninger i dokumentationen til skærmen.
Læs om, hvad du skal gøre, hvis din eksterne skærm ikke viser et skærmbillede, når den er tilsluttet din Mac.