Slå opmærksomhedsfunktioner til eller fra på din iPhone eller iPad Pro

Få mere at vide om opmærksomhedsfunktioner på din iPhone X eller nyere, eller iPad Pro 11", iPad Pro 12,9", eller iPad Pro 13".

Hvad er opmærksomhedsfunktioner?

Med opmærksomhedsfunktioner kan iPhone og iPad-modeller med Face ID tjekke, om din opmærksomhed er rettet mod din enhed, og automatisk agere derefter. Opmærksomhedsfunktioner virker ved hjælp af TrueDepth-kameraet,* selvom du ikke tilvælger Face ID. Disse funktioner omfatter:

  • Din skærm dæmpes ikke, før du holder op med at være opmærksom på din enhed.

  • Når der registreres opmærksomhed, skruer din iPhone ned for lydstyrken på dine notifikationer.

  • Hvis du siger "Hey Siri" i nærheden af flere Apple-enheder (f.eks. en iPhone og en HomePod), sikrer opmærksomhedsfunktioner, at den rigtige enhed svarer.

Hvis du ikke vil bruge disse funktioner, skal du åbne appen Indstillinger, trykke på Face ID & kode og slå opmærksomhedsfunktionerne fra.

iPhone-skærm, der viser indstillingerne Face ID & kode med kontakten til opmærksomhedsfunktioner slået fra.

* TrueDepth-kameraet er tilgængeligt på iPhone X eller nyere, undtagen iPhone SE, og på iPad Pro 11", iPad Pro 12,9" (3. til 6. generationer) samt iPad Pro 13".

Få mere at vide

Udgivelsesdato: