Time Machine med lokale snapshots

Med Time Machine kan du gendanne arkiver fra lokale snapshots af arkiverne på din Mac, selvom disken med dine Time Machine-sikkerhedskopier ikke er tilgængelig.

Disken med dine Time Machine-sikkerhedskopier er ikke altid tilgængelig. Derfor arkiverer Time Machine nogle sikkerhedskopier på din Mac. Dette er dine lokale snapshots.

Sådan bruger du lokale snapshots

Når din disk med sikkerhedskopier ikke er tilgængelig, bruger Time Machine automatisk lokale snapshots til at hjælpe dig med at gendanne arkiver. Tilslut disken med dine sikkerhedskopier igen for at få adgang til endnu flere sikkerhedskopier.

Læs om, hvordan du gendanner arkiver fra Time Machine

Hvor ofte lokale snapshots arkiveres

Time Machine arkiverer sådan rundt regnet en gang i timen et snapshot af din startdisk og opbevarer dette snapshot i 24 timer. Derudover opbevarer den et ekstra snapshot af din seneste Time Machine-sikkerhedskopi, indtil pladsen skal bruges til noget andet. I macOS High Sierra eller en nyere version gemmes der desuden endnu et snapshot før installation af en macOS-opdatering.

Sådan bruger lokale snapshots lagringsplads

Din Mac tæller pladsen, der bruges af snapshots, som ledig plads.

Du behøver ikke at bekymre dig om, hvor meget lagringsplads de lokale snapshots bruger, fordi de bruger ikke den plads, der skal bruges til at downloade arkiver, kopiere arkiver eller installere ny software. Alligevel gemmer Time Machine kun snapshots på diske, der har masser af ledig plads.

Time Machine sletter automatisk snapshots, efterhånden som de bliver ældre, eller når der er brug for plads til andre ting, men hvis du vil slette lokale snapshots manuelt, skal du slå automatiske sikkerhedskopier fra midlertidigt:

  1. Åbn indstillingerne for Time Machine:

    • Vælg Indstillinger til Time Machine (eller Time Machine) i menuen Time MachineTekstalternativ til billedet mangler i menulinjen.

    • I macOS Ventura eller en nyere version skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten og derefter klikke på Time Machine til højre.

    • I macOS Monterey eller en tidligere version skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og derefter klikke på Time Machine.

  2. Slå automatisk sikkerhedskopiering fra i indstillingerne for Time Machine:

    • I macOS Ventura eller en nyere version skal du klikke på Indstillinger, vælge Manuelt på lokalmenuen Frekvens for sikkerhedskopiering og derefter klikke på OK.

    • I macOS Monterey eller en tidligere version skal du fravælge "Sikkerhedskopier automatisk" eller bruge kontakten Fra/Til, afhængigt af hvad du ser.

  3. Vent nogle minutter på, at de lokale snapshots slettes. Slå derefter automatisk sikkerhedskopiering til igen. Time Machine husker, hvilke diske til sikkerhedskopiering der blev brugt.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: