Opret tilgængelige dokumenter, regneark eller præsentationer med Pages, Numbers eller Keynote
Opret tilgængelige og mærkede dokumenter for at opfylde din målgruppes behov, f.eks. dine elever eller kolleger.
Ved at følge anbefalingerne i denne artikel kan du oprette et tilgængeligt dokument, der fungerer sammen med skærmlæsere og andre teknologiske hjælpemidler. Når du derefter opretter et PDF-dokument eller en EPUB-bog, der skal deles med din målgruppe, kan dokumentet understøtte udvidede tilgængelighedsfunktioner.
Brug en større skriftstørrelse i dit dokument
Hvis der bruges skriftstørrelser, der er mindre end 10 pkt., kan det være vanskeligt for nogle personer at læse teksten i dit dokument. Sørg for at bruge større skriftstørrelser i dine dokumenter. Hvis du ofte opretter tilgængelige dokumenter, kan du indstille Pages til at bruge en større skriftstørrelse som standard. På den måde bruges din foretrukne skrift og skriftstørrelse, hver gang du begynder på et nyt dokument:
Føj tilgængelighedsbeskrivelser til medier
Du kan tilføje beskrivelser af objekter i dit dokument, så brugere af teknologiske hjælpemidler bedre kan forstå dit dokument:
Billeder
Film
Lyd
Tegninger*
Billedgallerier
Eksempelvis indeholder eksempelbilleder i skabeloner og temaer en tilgængelighedsbeskrivelse.
* Du kan føje beskrivelser til tegninger i Pages og Numbers.
Tilføj beskrivelser på iPhone eller iPad
Tryk på objektet i dokumentet for at vælge det, tryk på
, og tryk derefter på Billede, Film, Lyd, Tegning eller Galleri.Tryk på Beskrivelse, tryk i tekstfeltet, og indtast din beskrivelse.
Tilføj beskrivelser på Mac
Klik på objektet i dokumentet for at vælge det, klik på
på værktøjslinjen, og klik derefter på Billede, Film, Lyd, Tegning eller Galleri i infovinduet.Klik i tekstfeltet Beskrivelse, og indtast din beskrivelse.
Brug overskrifter i dine dokumenter
Når du bruger overskrifter i dit dokument, kan skærmlæserne identificere og navigere direkte til overskrifterne, hvilket gør det lettere at scanne dokumenterne. I Pages-dokumenter: Brug afsnitsformater til at formatere overskrifter. Brug rækker og kolonner for overskrifter i tabeller.
Brug overskrifter i Pages-dokumenter
Klik eller tryk i dokumentet på den tekst, hvor du gerne vil anvende et overskriftsformat.
Tryk eller klik på
på værktøjslinjen. Hvis du arbejder i et sidelayoutdokument, skal du trykke eller klikke på fanen Tekst øverst i indholdsoversigten Format.Vælg navnet på afsnitsformatet øverst i indholdsoversigten Format, og vælg derefter et overskriftsformat i menuen Afsnitsformater.
Brug rækker og kolonner i tabeller
Hvis du tilføjer overskriftsrækker og overskriftskolonner, konverteres eksisterende rækker og kolonner til overskrifter:
I Pages, Numbers og Keynote på iPhone eller iPad: Tryk på tabellen, tryk på
, tryk på Overskrifter og Sidefod, og tryk derefter på plustegnet (+) eller minustegnet (-) ud for en overskriftskategori.I Pages, Numbers og Keynote på Mac: Ctrl-klik på tallet eller bogstavet ud for den første række eller kolonne i tabellen, og vælg derefter "Konverter til overskriftsrække" eller "Konverter til overskriftskolonne".
Brug en indholdsfortegnelse i Pages-dokumenter
Brug en indholdsfortegnelse i dit dokument. Når du konverterer dit dokument til PDF, vises indholdsfortegnelsen automatisk i navigationsruden i PDF-arkivet. Punkter i indholdsfortegnelsen er mærket som "Indholdsfortegnelse"-elementer og kan tilbyde yderligere funktioner til brugere af teknologiske hjælpemidler. Og når du eksporterer til EPUB, inkluderes indholdsfortegnelsen også automatisk for at hjælpe dig med at navigere.
Brug integrerede layoutindstillinger til dokumentlayouts i Pages
Pages understøtter tekst med flere kolonner og tekstfelter, som du kan kæde sammen for at lave dit eget layout. Hvis du bruger disse funktioner i stedet for en tabel som layoutstruktur for dokumentet, bliver det lettere for brugere med skærmlæsere at navigere rundt i det.
Sådan tilføjer og tilpasser du kolonner i dokumentet:
Klik på tekst i dokumentet. Hvis der er flere afsnit i dokumentet, gælder dette kun for det afsnit, du klikker i.
Tryk eller klik på knappen Format på værktøjslinjen, og tryk eller klik derefter på knappen Layout foroven.
Brug betjeningselementerne i sektionen Kolonner til at indstille antallet af kolonner og deres bredde:
Hvis du vil indstille antallet af kolonner, skal du klikke på pilene ud for værdifeltet Kolonner.
Hvis du vil indstille bredden på kolonnerne, skal du dobbeltklikke på værdierne i Kolonne og Indvendig margen og derefter indtaste bredden på kolonnen.
Hvis du vil indstille forskellige kolonnebredder, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for "Ens kolonnebredde".
Få flere oplysninger om, hvordan du bruger forbundne tekstfelter i dine dokumenter:
Yderligere anbefalinger
Når du opretter tilgængelige dokumenter, kan det også være en god idé at følge disse yderligere anbefalinger:
Personer med visse former for farveblindhed vil muligvis ikke være i stand til at se forskellen mellem to symboler, der har forskellige farver, men ellers er identiske. Brug f.eks. gennemstreget tekst i stedet for farvet tekst til at angive en fjernet tekst.
Skærmlæsere kan læse og navigere i størstedelen af tekst i dokumenter, men fungerer ikke så godt, når teksten er integreret i et billede. Hvis du har et billede af tekst, du gerne vil inkludere i dit dokument, kan det være en god idé at indsætte denne tekst i et tekstfeltelement i stedet for at indsætte den i et billede.