Hvis dit Apple Watch går i stå ved Apple-logoet
Læs om, hvad du skal gøre, hvis dit Apple Watch ikke reagerer eller går i stå ved Apple-logoet.
Tvungen genstart af dit Apple Watch
Hold både sideknappen og Digital Crown nede, indtil skærmen bliver sort, og Apple-logoet vises igen, og slip derefter begge knapper. Der kan gå et lille stykke tid, før dit ur genstarter.

Sådan ophæver du pardannelsen af dine enheder og parrer dem igen
Hvis Apple-logoet fortsat vises, efter at du har tvunget dit Apple Watch til at genstarte, kan du prøve at ophæve pardannelsen mellem dine enheder og derefter danne par mellem dem igen. Hold dit Apple Watch og din iPhone tæt på hinanden, mens du udfører disse trin.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Gå til fanen Mit ur, og tryk på Alle ure øverst på skærmen.
Tryk på
ud for det ur, du vil ophæve pardannelsen for.Tryk på Ophæv pardannelse, og tryk derefter på Ophæv pardannelse med [navnet på dit Apple Watch].
På modeller med GPS + Cellular skal du vælge at beholde dit mobilabonnement.
Skriv adgangskoden til din Apple-konto. Hvis du har glemt adgangskoden til din Apple-konto, kan du nulstille den.
Tryk på Ophæv pardannelse. Når du ophæver pardannelsen, vil din iPhone oprette en sikkerhedskopi af dit Apple Watch.
Hvis du kun havde ét ur, der dannede par med din iPhone, skal du trykke på Start pardannelse. Hvis du havde mere end ét ur, der dannede par med din iPhone, skal du trykke på Tilføj ur.
Følg vejledningen på din iPhone for at afslutte indstillingen. Hvis du vil gendanne dit ur fra en sikkerhedskopi, skal du trykke på Gendan fra sikkerhedskopi.
Søg efter og installer softwareopdateringer
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Gå til fanen Mit ur.
Tryk på Generelt, og tryk derefter på Softwareopdatering.
Tryk på Hent og installer, hvis der findes en opdatering.
Kontakt os
Hvis du stadig har brug for hjælp, skal du kontakte Apple-support.