Brug login-vinduet til 802.1X-godkendelse af et netværk

Du kan godkende til et netværk fra login-vinduet, når din Mac er indstillet med en kompatibel biblioteksservice og konfigureret til at bruge denne funktion med MDM.

For at bruge login-vinduet til 802.1X-godkendelse på din Mac har du brug for:

  • En tilknytning til en Active Directory- (AD) eller Open Directory-server (OD)

  • En installeret netværkskonfigurationsprofil, der aktiverer login-vinduet for den ønskede Ethernet-grænseflade eller Wi-Fi-netværk

Godkend med login-vinduet

For at godkende med 802.1X på login-skærmen skal du vælge Andet på listen over brugere og derefter indtaste dit brugernavn og din adgangskode. Vælg derefter den netværksgrænseflade, du vil godkende med, i lokalmenuen, og klik på knappen Log indknappen Log ind.

Skift indstillinger for login-visning

Følg disse trin for at ændre login-visningen til altid at bede om brugernavn og adgangskode:

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik derefter på Brugere og grupper.

  2. Klik på Login i indholdsoversigten. Du skal muligvis klikke på låsesymboletLåsesymbol for systemindstillinger i nederste venstre hjørne og godkende, før du kan foretage ændringer.

  3. Ud for "Vis login-vindue som" skal du vælge "Navn og adgangskode".

Du kan også bruge en konfigurationsprofil til at indstille login-vinduet til at vise felterne Navn og Adgangskode.

Brug login-vinduet med FileVault

Når du bruger FileVault, logges du automatisk på din brugerkonto, efter du har låst din disk op. For at bruge 802.1X-godkendelse i login-vinduet, når FileVault er slået til, skal du deaktivere automatisk login.

For at deaktivere automatisk login, når FileVault er slået til, skal du indtaste denne kommando i Terminal:

sudo defaults write /Library/Preferences/com.apple.loginwindow DisableFDEAutoLogin -bool YES

Hvis du vil aktivere automatisk login igen, skal du indtaste denne kommando i Terminal:

sudo defaults delete /Library/Preferences/com.apple.loginwindow DisableFDEAutoLogin

Udgivelsesdato: