Sikkerhedscertificeringer af iPad og batterier i iPad

I denne artikel beskrives de internationale sikkerhedsstandarder, som batterier i iPad og iPad overholder.

Om sikkerhedscertificeringer af batterier i iPad

iPad er en bærbar enhed designet til at blive brugt hele dagen på en enkelt opladning fra et indbygget batteri.* iPad bruger batterier med litiumionteknologi til at understøtte denne egenskab. Medmindre andet er angivet, er alle eksisterende og fremtidige iPad-modeller, der bruger litiumionbatterier, designet til at opfylde internationale standarder angående sikkerhedscertificering. Alle iPad-batterier er testet og certificeret og overholder nedenstående standarder. Standarderne er i overensstemmelse med de sikkerheds- og testkriterier, som er fastlagt i FAA Advisory Circular AC 120-76E om luftdygtighed og brug af transportable elektroniske flyveposer.

  • De Forenede Nationers (FN) transportbestemmelser UN38.3: Batterisikkerhed under lufttransport.

  • Underwriters Laboratory (UL) 2054: Dækker sikkerhed for litiumionbatterier til almindelig brug. UL 62368-1 dækker brugen af batterier i informationsteknologisk udstyr.

  • IEC 62368-1 og den internationale standard IEC/EN 62368-1: Brug af batterier i IT-udstyr.

  • Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) 1725: Dækker sikkerhed ved brug af litiumionbatterienheder i mobile enheder.

  • Den internationale standard IEC 62133-2: Sekundære celler og batterier med alkaliske eller andre ikke-syreholdige elektrolytter.

Om sikkerhedscertificeringer af iPad

iPad overholder sikkerhedsstandarderne for informationsteknologisk udstyr, IEC 62368-1 og IEC 60950-1. Sikkerhedsstandarderne gælder i mange lande og områder:

  • UL 62368-1 i USA

  • CSA 62368-1 i Canada

  • EN62368-1 i Europa

  • AS/NZS 62368:1 i Australien og New Zealand

* Batterilevetiden varierer alt efter brug og konfiguration.

Udgivelsesdato: