Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Mac mini (medio 2011): Eksterne porte og stik

Læs om eksterne porte og stik på en Mac mini-computer (medio 2011).

Porte på en Mac mini (medio 2011)

Bemærk: Alle porte og stik, der er beskrevet i dette dokument, er placeret på I/O-panelet (indgang/udgang) på bagsiden af computeren.

Strømstik

Dette stik bruges til tilslutning af den indbyggede strømforsyning på Mac Mini (medio 2011). Stikket ser anderledes ud end på tidligere Mac mini-modeller.

Gigabit Ethernet-port (10/100/1000 Gigabit Base-T)

Mac Mini (medio 2011) har en indbygget 10/100/1000 Gigabit Ethernet-port. Tilslut et Ethernet-kabel fra et kabel- eller ADSL-modem, et samlingspunkt, en switch, en router eller en anden Mac-computer. Ethernet-porten understøtter også jumbo-frames. Den tilsluttede enhed kan være en 10Base-T-, 100Base-TX- eller 1000Base-T-enhed. Porten registrerer automatisk, hvilken type enhed der er tilsluttet. Du behøver ikke at bruge et Ethernet-crossover-kabel til at oprette forbindelse til andre Ethernet-enheder.

En FireWire 800-port

Mac Mini (medio 2011) er udstyret med en FireWire-port (IEEE 1394b) med 800 Mbit/s og 8 watt. 800 Mbit/s er en teoretisk maksimumbelastning, og de faktiske hastigheder kan skifte. Porten bruges af ældre iPod-enheder samt enheder fra andre producenter, f.eks. videokameraer, eksterne harddiske og optiske drev.

HDMI-port

HDMI-porten kan bruges til tilslutning af en kompatibel HDMI-skærm eller en DVI-skærm ved hjælp af den medfølgende HDMI til DVI-adapter. Du kan bruge det udvidede skrivebord eller skærmdublering med op til 1920 gange 1200 pixel via denne port.

Thunderbolt-port

Mac mini (medio 2011) har en Thunderbolt-port, der understøtter følgende:

  • Mini DisplayPort-udgang ved hjælp af et Mini DisplayPort til Mini DisplayPort-kabel (medfølger ikke)

  • DVI-udgang til Mini DisplayPort til DVI-mellemstik (ekstraudstyr)

  • VGA-udgang til Mini DisplayPort til VGA-mellemstik (ekstraudstyr)

  • Dual-link DVI-port bruger Mini DisplayPort til Dual-Link DVI-mellemstik. Understøtter 30" Apple Cinema HD Display (ekstraudstyr)

  • HDMI-lyd- og videoudgang via et Mini DisplayPort til HDMI-mellemstik fra en anden producent end Apple

Tilslut en Thunderbolt-enhed ved hjælp af Apple Thunderbolt-kablet (2 m).

Fire USB 2.0-porte (Universal Serial Bus)

Mac Mini (medio 2011) har i alt fire USB 2.0-kompatible porte. Du kan slutte både USB 2.0- og USB 1.1-kompatible enheder til disse porte.

USB-porten benytter USB-stik type A, som har fire ben hver.

USB 2.0-portene understøtter overførsel af data med lav hastighed, fuld hastighed og høj hastighed op til henholdsvis 1,5 megabit pr. sekund (Mbit/s), 12 Mbit/s og 480 Mbit/s.

SD-kort-plads

Med den indbyggede SD-kortplads kan Mac mini (medio 2011) læse og skrive til SD-medier. Kortpladsen kan bruges til standard-SD-kort (Secure Digital) 4 MB til 4 GB, SDHC (Secure Digital High Capacity) 4 GB til 32 GB og SDXC (Secure Digital Extended Capacity) 32 GB og opefter.

Lydindgang/optisk lydindgang

Audio In-porten passer både til digitalt optisk lydinput og analogt lydinput.

Den analoge lydindgang kan bruges via et 3,5 mm ministik. Lydindgangsporten kan modtage stereosignaler via linjeudgang op til 24 bit stereo og en samplinghastighed på 44,1-192 kHz. Porten understøtter også et miniplug-til-RCA-kabelmellemstik ved tilslutning af stereoudstyr til computeren.

Den optiske lydindgang er i SPDIF-format og kræver et TOSLINK-standardkabel med en TOSLINK-mini-plug-adapter, hvilket giver mulighed for op til 24 bit-stereo og en samplinghastighed på 44.1-96 kHz.

Stik til hovedtelefoner/optisk lydudgang

Stikket til hovedtelefon-/linjeudgangen passer til optisk, digital lyd, analog lyd med en D/A-converter med 24 bit, 44,1-192 kHz, digital lyd op til 24 bit stereo og en samplinghastighed på 44,1-192 kHz, og udgangen understøtter kodet, digital lyd (AC3 og DTS). Til den analoge hovedtelefon-/linjeudgang skal der bruges et standardlydkabel med et 3,5 mm-metalstik. Digital lyd kan høres med et Apple iPhone-hovedsæt med mikrofon eller et TOSLINK-standardkabel med en TOSLINK-mini-plug-adapter.

Udgivelsesdato: